Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Psykosociale følger af svangerskabsafbrydelse
Der findes en temmelig omfattende litteratur vedrørende psykologiske
konsekvenser af at få foretaget provokeret abort, men konklusionerne er
modstridende og fundamentalt set mangler pålidelige oplysninger vedrørende
frekvens af episoder af psykiatrisk sygdom efter provokeret abort
(Stotland, 1997). Det er således ikke muligt at angive sikre morbiditetsdata.
Nogle case studier antyder dog forholdsvis høje frekvenser af psykologiske
reaktioner. I en stor dansk registerbaseret undersøgelse, hvor man samkørte
registrerede førstegangsindlæggelser på psykiatriske afdelinger 3
måneder efter provokeret aborter (n=27.234) eller fødsel (n=71.370) og
for alle kvinder mellem 15 og 49 år (n=1.169.819) fandt David et al.
(1985), at abortsøgende indlægges to en halv gang hyppigere (18,4/
10.000) på psykiatrisk afdeling inden for en tre-månedersperiode efter indgrebet
end baggrundsbefolkningen (7,5/10.000) bestående af alle kvinder i
Danmark mellem 15 og 49 år.
I en efterundersøgelse af 86 kvinder påvistes sværere varige psykiatriske
forstyrrelser hos fem procent otte måneder efter provokeret abort, mens
halvdelen havde forbigående symptomer i form af bl.a. sorgreaktion og
skyldfølelse (Ashton, 1980). I dette forholdsvist lille materiale søgte to
procent konsultation hos psykiater, mens 10 procent henvendte sig hos
deres egen læge med følelsesmæssige problemer. Også i en nyere større
dansk undersøgelse fandt man, at 18 ud af 61 kvinder var psykologisk
påvirket fire måneder efter abortindgrebet (Schleiss et al., 1997). Udelod
man kvinder, som havde haft psykiske problemer forud for aborten, var
der ti (16%), der havde psykiske problemer efter aborten. Tidligere psykologiske
eller psykiatriske problemer og ambivalens overfor aborten udgør
risikofaktorer.
To år efter 2.-trimesterabort fandt White-van Mourik et al. (1992), at
omkring 20% af kvinderne stadig var i en følelsesmæssig ustabil tilstand
med grådanfald, tristhed og irritabilitet. Ægtefællen havde tilsvarende
symptomer i op til 12 måneder. Parforholdet var hyppigt truet og parrene
havde tendens til at isolere sig.
I en litteraturoversigt i Science konkluderer Adler et al. (1990), at selv om
der kan være fortrydelse, tristhed og skyldfølelse efter abort, så viser den
væsentlige videnskabelige dokumentation, at abort ikke udgør en væsentlig
psykologisk trussel for de fleste kvinder. Risikoen for svære, negative
reaktioner er lille. Der er dog ikke tvivl om, at nogle kvinder oplever forholdsvis
svære reaktioner efter abort, og noget kunne tyde på, at den følelsesmæssige
påvirkning er større efter 2. trimesters abort end abort i 1. trimester.
50