Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Det mest komplette billede af den øjeblikkelige internationale standard
inden for præimplantationsdiagnostik fås fra ESHRE PGD Consortium
Data collection II og III, som er en rapport baseret på data indsamlet af en
interessegruppe under det europæiske reproduktionsselskab ESHRE
(ESHRE PGD Consortium Steering Committee, 2000 og 2001). Her
beskrives i alt 1223 PGD cykli fra i alt 25 centre i perioden maj 1999 – maj
2001. Cykli med henblik på screening for aneuploidi er ikke medtaget her,
da formålet med nærværende rapport er at beskrive PGD på indikation af
arvelig sygdom.
Jævnfør Tabel 6 er der en meget stor lighed mellem de basale resultater i
ESHRE rapporten og fra Center for Præimplantationsdiagnostik, omend
sidstnævnte repræsenterer relativt få cykli. Der udtages stort set lige
mange oocytter og et sammenligneligt antal embryoner er egnede til
biopsi.
I ESHRE materialet var 17% af de udtagne oocytter egnede til transferering,
hvilket er sammenligneligt med Århus materialet (18%). Disse tal
understreger vigtigheden af, at der udtages mange oocytter i forbindelse
med PGD (Vandervorst et al., 1998).
Med hensyn til graviditetschance målt ved frekvens af positiv graviditetstest
eller klinisk graviditet per påbegyndt cyklus eller per transferering er
resultaterne fra Center for Præimplantationsdiagnostik sammenlignelige
både med resultaterne i ESHRE rapporten (Tabel 6). Dog er andelen af
positive graviditetstest, der efterfølgende udviklede sig til klinisk graviditet
lidt lav i materialet fra Århus, men tallene er små. Efter normal barnløshedsbehandling
på Fertilitetsklinikken, Skejby Sygehus vil ca. 75% af
positive graviditetstests fortsætte til erkendelse af en klinisk graviditet
med et levende foster i livmoderen.
Centret i Bruxelles, som er det største i Europa, foretager ca. 60 PGD
behandlinger per år (Vandervorst et al., 2000). I en opgørelse derfra af et
femårsmateriale bestående af i alt 188 påbegyndte PGD cykli og 146
ægoplægninger (78%) var frekvensen af positiv graviditetstest 18,6% per
påbegyndt cyklus og 24% per ægoplægning, mens den kliniske graviditetsrate
var henholdvis 16,5% og 21,2% med en gennemsnitlig implantationsrate
på 12%. I Århus materialet var implantationsraten 14%. De lavere
implantationsrater her sammenlignet med de, der ses efter IVF behandling
kan umiddelbart forklares ved en højere gennemsnitsalder i PGD materialerne.
De europæiske data bekræfter, at PGD ved translokationer er vanskelig på
grund af en meget høj fraktion af genetisk abnorme embryoner (Conn et
al., 1998). Således var kun 28% af de embryoner, som undersøgtes for
translokationer egnede til oplægning (i modsætning til 43% i totalmatarialet).
I Århusmaterialet var dette tal 34%. Dette indebærer, at der ved translokationsdiagnostik
vil være forholdsvis færre embryoner at vælge imel-
68