Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

har været fremsat på baggrund af skøn, kan derved ikke bekræftes i forhold
til PGD i en dansk kontekst.
Organisationen
PGD udføres i dag i omkring 50 centre verden over, og der er udført
mange tusinde behandlinger. Præimplantationsdiagnostik kan uden større
tekniske problemer implementeres i Danmark. Der synes ikke at være
væsentlige argumenter for at samle alle behandlinger på det ene af de to
eksisterende centre, som i projektsammenhæng udfører PGD, men det
synes på den anden side heller ikke hensigtsmæssigt, at metoden på nuværende
tidspunkt tages i brug flere steder. Det skønnede behov for PGD svarer
til ca. 171 behandlinger om året eller ca. 2 behandlinger om ugen i
hvert center (heri indregnet de 90, som alligevel skal have foretaget IVF),
såfremt PGD blev frigivet som et alternativ til PND.
Konklusion
Teknologisk kan præimplantationsdiagnostik umiddelbart indføres i Danmark,
men ikke uden meromkostninger for sundhedsvæsenet. Meromkostningerne
er dog begrænsede, for eksempel sammenlignet med priserne på
mange nye lægemidler. Teknikken er meget ønsket af brugerne (familier
med risiko for et sygt barn), men vil formentlig kun blive brugt af en
begrænset gruppe af personer med risiko for at få et barn med forholdsvis
alvorlige sygdomme. Ud fra et gradualistisk synspunkt er metoden etisk
set at foretrække. En lille usikkerhed om mulige langsigtede risici forbundet
med teknikken begrunder ikke et forbehold. Samfundsøkonomisk vil
præimplantationsdiagnostik som et tilbud i det offentlige sundhedsvæsen
betyde en forholdsvis beskeden merudgift, som må afvejes overfor de fordele
metoden indebærer for brugerne. Herunder de undgåede provokerede
aborter, hvilket også må forventes at have en værdi.
15