Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Personalemæssige aspekter
Ressouceforbrug
Der er i økonomiafsnittet redegjort for de personalemæssige ressourcebehov
i forbindelse med en PGD behandling. Af disse fremgår, at der skal
anvendes henholdsvis ca. 30 biolog- og laboranttimer per behandling (forundersøgelse
+ selve diagnostikken).
Det skønnede timeforbrug på de nordiske centre, som foretager PGD, varierer
meget, men dette kan i høj grad være betinget af lokale forskelle med
hensyn til organisation og marginale frihedsgrader ressourcemæssigt
(Tabel 33 og 34).
Ressourcebelastningen af de øvrige faggrupper svarer nogenlunde til en
almindelig behandling med ægtransplantation (IVF).
Det ressourceforbrug, der i nærværende økonomianalyse opereres med til
laborant og biolog kan umiddelbart synes ganske højt. Der er da givetvis
også tale om et timeforbrug, der i nogen grad er betinget af, at metoden har
været under indarbejdelse. Man må således forvente, at forbruget af timer
for disse to personalegrupper efterhånden bliver lavere, idet der er tale om
en ”learning curve”, som ikke blot vil betyde, at både effektivitet og
behandlingsresultater forbedres med stigende antal behandlinger. Medvirkende
til en effektivisering i Center for Præimplantationsdiagnostik har
været, at midler fra Veluxfonden har muliggjort indkøb af en DNA sekvenator
til analyse af monogent arvelige sygdomme. Dette apparatur er kostbart,
men er både hurtigere og sikrere end traditionel gelelektroforese. Desuden
har et samarbejde med medicinalfirmaet Organon om projektet givet
mulighed for indkøb af bl.a. laserudstyr til embryobiopsi. Lasermetoden er
væsentlig hurtigere end den hidtil anvendte teknik.
Med de angivne timebehov for henholdsvis laborant og biolog vil et center
med ca. 40 behandlinger om året have behov for en fuldtidsansat fra hver
faggruppe. Hertil kommer, at behandlingerne ikke kan planlægges til kun
at skulle foregå på hverdage, hvorfor den praktiske, sociale belastning af
de to faggrupper er ganske stor, da de nødvendigvis må være parate til med
forholdsvis kort varsel at acceptere indkald på helligdage og i weekender.
Et center med 40 behandlinger om året vil derfor have behov for, at den
reelle gruppe af personer, som tager sig af den laboratoriemæssige del af
PGD, består af mindst to biologer og to laboranter, som så kan skiftes til at
være på ”stand by”. En sådan gruppe kan normalt opbygges på de store
fertilitetsklinikker, hvor der sædvanligvis vil være andre biolog(er) og
laborant(er), som kan inddrages i en specialisering og indgå i en turnus.
Det må således vurderes at være hensigtsmæssigt, at et center har en vis
størrelse med hensyn til øvrig IVF aktivitet, men også med hensyn til PGD
for at en tilstrækkelig rutine kan opretholdes i en personalegruppe, som på
168