Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Enzymer/metabolitter
En undergruppe af de genetiske sygdomme skyldes genetisk betingede
mangler eller defekter af enzymer. Enzymer er de proteinstoffer, der katalyserer
de biokemiske processer i kroppens enkelte celler. De biokemiske
processer, der foregår i den enkelte celle, er karakteriseret ved at det stof,
der omsættes via disse processer, modificeres gennem en række små trin,
hvor hvert af disse trin katalyseres af et enzym. Hvis derfor en genetisk fejl
giver anledning til, at et enzym midt i en sådan biokemisk kædereaktion er
defekt, medfører dette, at der sker en ophobning af metabolitterne lige før
defekten, og en mangel på metabolitterne efter defekten. En sygdom der
skyldes manglende funktion af et enzym (en ”inborn error of metabolism”),
kan derfor – udover ved DNA-diagnostik af selve gendefekten –
diagnosticeres ved enten at påvise den nedsatte enzymaktivitet i den
enkelte celler eller at påvise ophobning og/eller mangel på metabolitter i
vævsvæsker i patienten. Mens enzymanalyserne foregår på cellemateriale
fra patienten, foregår metabolitanalyser på enten blod eller urin fra patienten.
En række medfødte stofskifte sygdomme diagnosticeres fortsat på
denne måde, omend DNA-diagnostikken i disse år vinder betydeligt frem
på bekostning af enzym- og metabolitdiagnostik.
Sortering af sædceller
Ved X-bundne sygdomme er det som nævnt i praksis kun drenge, som bliver
syge. Som følge heraf er der gjort mange forsøg på at frasortere Y-
bærende sædceller inden befrugtningen og kun anvende X-bærende sædceller,
hvorved det teoretisk er muligt at undgå syge drenge. Selv en forøgelse
af andelen af X-bærende sædceller kunne være en fordel i forbindelse
med præimplantationsdiagnostikken, idet man herved kunne opnås
flere hunlige embryoner og dermed en potentiel forbedret graviditetschance
på grund af bedre mulighed for at udvælge optimale embryoner.
Hvis andelen af X bærende sædceller kunne blive tilstrækkelig høj, evt.
nær 100%, kunne man teoretisk set undgå præimplantationsdiagnostik og
nøjes med at inseminere, hvilket ville være en lettere løsning for parret.
Der er publiceret ganske mange undersøgelser vedrørende sædcellesortering
med henblik på at opnå en kønsselektion. Ved mere traditionelle
metoder, hvor sædprøven oprenses ved gradientcentrifugering er det
muligt at opnå en berigelse af X-bærende sædceller. Der opnås dog kun
maksimalt en 60/40 ratio af X og Y bærende sædceller (Andersen et al.,
1997), hvilket ikke er tilstrækkeligt til inseminering.
Ved mere avancerede teknikker baseret på inkorporering af et fluorescerende
farvestof i sædcellers DNA er det muligt efterfølgende at udføre
såkaldt flow aktiveret celle sortering, som sikrer en meget høj separation
af X og Y bærende sædceller. I gennemsnit er 85% af sædcellerne X
bærende efter separation (Fugger et al., 1998).
40