Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

sandsynligheden for at føde et (rask) barn med PGD og på den anden side
reduktionen i risiko for at skulle igennem en provokeret abort. Gevinsten
af begge outcomes kunne have været afdækket samtidigt, hvis det havde
været muligt at gennemføre en undersøgelse af betalingsviljen for PGD i
forhold til PND på den relevante risiko-population. Dette kunne have givet
et samlet udtryk for, hvor ønsket PGD-alternativet var ud fra økonomiske
kriterier. Jævnfør tidligere viste gennemførelse af en sådan undersøgelse
sig desværre ikke mulig.
I stedet er der gennemført to uafhængige cost-effectiveness analyser, der
hver især inkorporerer ét af de to outcomes af PGD-alternativet – opnåede
fødsler og reduktion i risko for provokeret abort (undgåede aborter). Med
hensyn til opnåede fødsler fandt beslutningsmodellen, at omfanget af fødsler
ved op til tre PGD-behandlinger (36,5%) var næsten tre gange lavere
end sandsynligheden for en fødsel ved op til tre graviditetsforløb i PNDalternativet
(98,7%). Forklaringen herpå er den nødvendige IVF-behandling
ved PGD, som ikke kan sikre, at graviditet indtræder. Samtidig er
omkostningerne til PGD højere end omkostningerne til PND (Tabel 25),
hvorfor PND-alternativet fuldt ud dominerer PGD-alternativet og bør vælges,
hvis gevinsten ved PGD alene kan begrænses til opnåede fødsler. Dog
skal det understreges, at PND-gruppen i en sammenligning med hensyn til
fødsler har den fordel, at de allerede er gravide. Men opnåede fødsler er
heller ikke den eneste motivation for at benytte PGD – den anden er reduktion
i risikoen for abort.
Den anden cost-effectiveness analyse fokuserer derfor på denne gevinst
ved PGD-alternativet – reduktionen i risikoen for provokerede aborter
som følge af sygt foster. Med hjælp fra beslutningsmodellen fandtes det, at
risikoen for provokerede aborter inkrementelt kunne reduceres med 30,4%
per kvinde/par, der vælger at gennemgå PGD i stedet for PND-diagnostik
(begge op til tre gentagelser). Ekstra omkostningen herved blev opgjort til
33.782 kr. Dette resulterede i, at ekstra omkostningen, der er nødvendig i
valget af PGD for at undgå én ekstra provokeret abort, er 111.242 kr., hvilket
ikke synes højt. Hvorvidt det afspejler værdien af at undgå en provokeret
abort vides ikke, idet dette kun kan afdækkes gennem udførelse af en
betalingsviljeundersøgelse. Men når vi ikke kender befolkningens eller
den betragtede risiko-gruppes værdisætning og vægtning af de to outcomes
– opnåede fødsler og reduktion i abortrisiko – kan de to cost-effectiveness
analyser ikke sammenstilles. Dette kunne ellers være ønskeligt,
idet deres anbefalinger tenderer til at gå i hver sin retning. Men alt andet
lige fortæller resultaterne fra analyserne noget om, at PGD bør benyttes på
afgrænsede risiko-grupper, som ved CF, hvor risikoen for at PND vil føre
til svangerskabsafbrydelse er høj.
Den sundhedsøkonomiske analyse viste, at omkostningerne ved PGD er
knap en tredjedel højere end ved PND, når fremtidige livstidsomkostninger
ved CF-sygdommen inddrages. Hvorvidt 112.390 kr. i forventet
160