Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen
Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen
Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1<br />
Indledning<br />
Næsten alle mennesker ønsker at få børn. Det skal helst være genetisk set<br />
egne børn og de skal helst være raske. I familier med kendte arvelige sygdomme<br />
er disse forventninger til livet forbundet med en større usikkerhed<br />
end for andre. I nogle af disse familier kender man sin risiko for at få et<br />
barn med familiens sygdom – en risiko, som typisk vil være mellem 25 og<br />
50%.<br />
Familier med kendte arvelige sygdomme har allerede i dag en række valgmuligheder,<br />
hvis de ikke ønsker børn med familiens sygdom. Hyppigst<br />
vælger parrene at tage imod tilbud om fosterdiagnostik, også kaldet prænatal<br />
diagnostik (PND), som indebærer moderkage- eller fostervandsprøve<br />
og efterfølgende mulighed for svangerskabsafbrydelse, hvis der påvises et<br />
sygt foster.<br />
Parrene kan også fravælge at få børn. Et valg, som ikke tilfredsstiller det<br />
fundamentale behov, de fleste har for at have en familie. Adoption er et<br />
anden mulighed, som dog ikke kan opfylde ønsket om at have ”egne”<br />
børn. Anvendelse af donorsæd eller -æg for at udelukke sygdomsrisikoen<br />
er forbundet med samme problematik. At lade stå til og tage hvad, der<br />
måtte komme uanset sygdom eller ej kan være en mulighed for de familier,<br />
hvor den arvelige sygdom ikke er invaliderende eller livsforkortende –<br />
eller for de par, hvor alternativerne er uacceptable.<br />
Siden slutningen af 1960´erne har det været muligt at foretage kromosomundersøgelser<br />
og biokemiske undersøgelser på fostervand og celler heri,<br />
og fra begyndelsen af 1980´erne har polymerase chain reaction (PCR) teknikken<br />
muliggjort undersøgelse af specifikke gener.<br />
Den prænatale diagnostik er i dag i Danmark et tilbud til alle gravide, som<br />
har øget risiko for at få et sygt barn som følge af kromosom- eller genfejl.<br />
I 1999 fik ca. 11% af danske gravide foretaget prænatal diagnostik i form<br />
af fostervands- eller moderkageprøve – i langt de fleste tilfælde på grundlag<br />
af en aldersbetinget øget risiko for kromosomfejl. Disse undersøgelser<br />
foretages i henholdsvis ca. 10. og 15. graviditetsuge. Som det fremgår af<br />
det senere, er det meget få af disse undersøgelser, der foretages på grund-<br />
25