Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

ning til forældreansvarligheden. I det sidste tilfælde sker det som sagt
under henvisning til barnets autonomi. Det er naturligvis også muligt at
hævde, at ved at vælge et kommende barn med ”positive” egenskaber,
gavner man dette barn. I så fald vil man påberåbe sig godgørenhedsprincippet:
forældrenes valg er begrundet i ønsket om at give barnet et bedre
liv.
Det principielle spørgsmål her er, om PGD overhovedet skal tilrettelægges
på en sådan måde, at forældrene bliver stillet for andre valg end den fravælgelse
af embryoner med den bestemte genafvigelse, som der er kendt
risiko for, og som de allerede har besluttet sig for i og med at begynde et
PGD-forløb. Svarer man nej til dette spørgsmål, må man sige, at udvælgelsen
blandt de ikke-afficerede embryoner ikke er forældrenes, men biologernes.
Der er ikke tale om en genetisk udvælgelse, men en udvælgelse ud
fra formodninger om, hvilke embryoner der giver den største sandsynlighed
for svangerskab.
Nogle af de tænkte eksempler ovenfor forudsætter, at alle befrugtede æg
testes for flere end én afvigelse. Det er sandsynligvis en mulighed i fremtiden.
Derfor er det nødvendigt at overveje de etiske problemer ved denne
mulighed allerede nu.
En begrundelse for kun at teste for den genafvigelse, som den pågældende
familie har en kendt risiko for, er følgende. PGD er et tilbud, som af
mange grunde kun gives til par med en overgennemsnitlig risiko for at få
et barn med en genetisk betinget sygdom, hhv. et genetisk betinget handicap.
Deres risiko er begrundelsen for, at de i modsætning til andre får dette
tilbud. Hvis man undersøgte deres embryoner for andre sygdomme end
dem, de har risiko for, ville de modtage en sundhedsydelse, som andre (par
uden forhøjet risiko) med samme ret kunne gøre krav på. Som det ses
beror argumentet på en retfærdighedsbetragtning. På den anden side er det
måske ikke indlysende, at det skal være forbudt at undersøge for trisomi
21 hos en kvinde over 35, som får lavet PGD af anden årsag.
Flyttes den reproduktive magt?
Etisk problem
I og med at der ved PGD er tale om en udvælgelse foreligger teoretisk den
mulighed, at det pågældende par ønsker at et afficeret embryo implanteres.
Dette må formodes at stride mod den behandlende læges indstilling, idet
han/ hun vil tænke på det kommende barns interesser. For kvinden betyder
påbegyndelsen på PGD, at hun afgiver kontrollen over, hvad der skal ske.
Hun kan eksempelvis ikke tvinge en læge til mod hans/ hendes vilje at
implantere et afficeret embryo. Der er her tale om en ændring i forhold til
PND, som gennemføres under graviditet, og hvor afgørelser om fostrets
liv eller død derfor ikke kan træffes uden at de påvirker kvinders kroppe
og i højere grad er under kvindens kontrol og medvirken i beslutningen.
92