Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Hvad angår de særlige problemer vedrørende selektiv abort har Det Etiske
Råd i dets redegørelse Foster-diagnostik og etik fremført det synspunkt, at
hvis en genetisk eller kromosomal afvigelse er ensbetydende med en
alvorlig lidelse, kan fravalget af et foster være etisk berettiget. Man kan
sige, at rådet med dette synspunkt formulerede grundlaget for de i Danmark
gældende regler for prænatal diagnostik.
At PGD skulle blive misbrugt til at foretage et tilvalg af fostre med særligt
ønskede egenskaber i stedet for et fravalg af fostre med uønskede, må
anses for lidet sandsynligt. For det første er teknologien på nuværende
tidspunkt ikke udviklet til et stade, hvor noget sådant er realistisk (men billedet
kan hurtigt ændres). For det andet forudsætter PGD kunstig befrugtning
med de deraf følgende ubehag. At dette blandt andet har betydning,
har i nærværende undersøgelse vist sig ved, at personer med risiko for barn
med en muligvis mildere og oftest behandlelig arvelig sygdom (blødersygdom)
sjældent vil gøre brug af PGD og denne gruppe tager ofte i dag heller
ikke imod tilbudet om prænatal diagnostik – eller undlader at drage konsekvensen
i form af abort ved påvisning af et sygt eller muligt sygt foster.
Men det anbefales, at man principielt udelukkende tester embryonerne for
den genetiske afvigelse, som et givet par har en kendt risiko for. Fastholdelse
af et sådant princip kan reguleres ad lovgivningens vej.
Det er åbenbart, at der blandt mennesker med førstehåndsviden om alvorlige
arvelige sygdomme og herunder potentielle brugere af PGD er stor
interesse for denne mulighed. Det store flertal af medlemmerne af Foreningen
til bekæmpelse af cystisk fibrose (90%) og personer med risiko
for at få børn med blødersygdom (75%) gav udtryk for, at de mente, at
PGD skal indføres i Danmark.
Iblandt familier med risiko for Cystisk fibrose (CF) ønskede omkring 50%
at gøre brug af PGD som første valg, hvis der var mulighed herfor, mens
kun ca. 25% ville vælge PND – oftest med abort som konsekvens i tilfælde
af at der blev påvist et foster med sygdommen. At holdningerne var helt
anderledes blandt familier med risiko for blødersygdom er nok ikke en
overraskelse. Data fra Dansk Cytogenetisk Centralregister viser således, at
par med risiko for blødersygdom oftest fravælger abort, hvis der ved PND
påvises et foster med hæmofili. I nærværende undersøgelse fandt vi da
også, at PGD for bærere af blødersygdom var en langt mindre attraktiv
valgmulighed end prænatal diagnostik. Tilsvarende ville kun ca. en fjerdedel
af familierne i hæmofiligruppen vælge abort, hvis der blev påvist et
sygt foster ved PND. Ydermere fravalgte en stor del af bløderfamilierne
enhver form for diagnostik og ønskede at tage chancen. Spørgeskemaundersøgelsen
giver således et stærkt indicium for, at kun par med risiko for
et barn med svær og vanskeligt behandlelig arvelig sygdom i familien vil
vælge præimplantationsdiagnostik mens de, der har risiko for sygdomme,
som er mildere og lettere behandlelige, enten helt fravælger enhver form
for diagnostik eller vil vælge prænatal diagnostik som første mulighed.
185