Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

ceret ved reanalysen. I gruppen af embryoner diagnosticeret som værende
ubalancerede, indeholdt 3 mosaiske embryoner både balancerede og ubalancerede
blastomerer. I to tilfælde diagnosticeredes embryoner som ubalancerede,
selv om henholdvis 7 af 8 og 12 af 13 viste en balanceret karyotype.
Metodemæssige overvejelser
Sikkerheden på diagnosen er som nævnt ovenfor afhængig af mange parametre
så som kontamination fra operatør eller reagenser, mangel på amplifikation
(ADO, PA), aneuploide celler og rekombination. Lewis et al.
(2001) har opstillet en model til at udregne risikoen for at et embryon, der
diagnostiseres raskt, alligevel er sygt. Modellen omfatter både recessiv og
dominant arvegang. I modellen indgår fire komponenter: cellens kromosomer,
rekombination, kontamination og amplifikation. Ud fra litteraturen
fastsættes værdier for disse parametre. Sandsynligheden for at en celle er
diploid for det relevante kromosompar sættes til 0,8, sandsynligheden for
rekombination sættes til 0,001, sandsynligheden for kontamination sættes
til 0.05 og sandsynligheden for amplifikation af sygdomsgenet og en linked-polymorf
marker sættes henholdsvis til 0,9 og 0,7. Sandsynligheden
for at et sygt embryon diagnosticeres som raskt kan udregnes ved hjælp af
disse parametre ved en matematisk formel (Bayes). Resultaterne (angivet i
Lewis et al., 2001, tabel III) viser, at ved en recessiv sygdom er risikoen
for en fejldiagnose 5,8%, hvis én celle udelukkende analyseres genspecifikt.
Ved samtidig anvendelse af en markør sænkes risikoen til 0,4%. Ved
en dominant sygdom er risikoen for fejldiagnose 10,9% ved udelukkende
genspecifik diagnose, og 0,1% ved genspecifik diagnose plus markør. Hvis
der ikke anvendes markør kan risikoen for fejldiagnose reduceres til ca.
1% ved at udføre genspecifik diagnose på to celler. Lewis et al. anbefaler,
at der som minimum er diagnose på én celle med både genspecifik og markør
analyse, eller genspecifikt på to celler. De beregninger, der er opgivet i
Lewis et al. vil især variere på grund af opformeringseffektiviteten og
mængden af kontamination, hvilket kan være forskelligt fra laboratorium
til laboratorium. Den forholdsvis høje rate af fejldiagnoser i ESHRE materialet
skyldes formentlig, at de af Lewis et al. beskrevne anbefalinger ikke
er blevet overholdt. Ved Center for Præimplantationsdiagnostik testes 100
blindprøver for kontamination, og kun hvis alle er fri for kontamination
frigives det til klinisk anvendelse til PGD. På trods af denne kontrol kan
op til 3% kontamination overses (se tabel IV i Lewis et al., 2001). Sammenfattende
må det konstateres, at hvis anbefalingerne af Lewis et al. følges,
vil risikoen for fejldiagnoser kunne holdes på under 1%.
60