Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

Selvom Rogers forskning og denne teori stammer fra 60´erne og 70´erne, synes der
alligevel at være en række træk, som stadig kan bruges i forståelsen af modtageres
tilegnelse af innovation, som her skal forståes som ny teknologi. Således er det stadig
gældende at socio- økonomiske forhold i vid udstrækning slår igennem i forhold til hvem
der tager ny teknologi til sig først, selv blandt den ældre del af befolkiningen viser det sig,
at den i forvejen sociale stigmatisering, også gør sig gældende i forhold til ældres brug af
it 52 . Problemet i en nutidig forståelse er dog, at det alt andet lige er væsentligt billigere at
anskaffe sig ny teknologi i dag end det var dengang, og anskaffet ny teknologi i dag ikke
giver nogen økonomisk gevinst senere. Derudover fremkommer der i dag et utal af nye
teknologiske innovationer på markedet, hvorfor modtageren (selv innovatørerne) ikke kan
tilegne sig al ny teknologi, men må prioritere i forhold til interesse og fascination. Rogers
har ikke delt laggards op i to kategorier, da han mener de er en meget homogen gruppe.
Omvendt ser han tydelige forskelle mellem innovators og early adopteres (Rogers 1971:
181-182). Men med nutidens briller, er denne opdeling nok ikke længere så entydig, og
man kunne således fusionere de to kategorier (innovators og early adopteres) i dag, og
nøjes med kategorien innovators. Jeg vil derfor også i min senere analyse nøjes med 4
forskellige adoptortyper, nemlig Innovators, Early Majority, Late Majortiy og Laggards.
Moralsk økonomi
I Danmark introduceredes tv´et i begyndelsen af 50´erne, og har i dag en fast plads i de
fleste hjem – og ofte med mere end ét fjernsyn. Danmarks befolkning bruger fjernsynet til
mange forskellige formål, såsom afslapning, at dyrke fællesskab med venner og familie
og erhvervelse af information. TV´et er en del af hjemmet, og udover den underholdende
rolle, har det også en vigtig social funktion i det fleste hjem, da familien til tider samles
omkring det, som allerede beskrevet i kapitel 2. Den britiske professor og sociolog David
Morley (der har specialiseret sig i sociologiske studier af tv-publikum) definerer et hjem
som ”those who view together” (Morley 2000: 89), og ikke som man traditionelt gør, som
”those who eat together” (Morley 2000: 89). David Morley og den britiske sociologi-
52 Dette fremgår bl.a. af et større dansk forskningsprojekt under titlen ”Ældre i informationssamfundet”, som
var en del af forskningsprogrammet ”Ældres brug af IT”. Empirisk fuldte ”Ældre i informationssamfundet”
seks ældre- og IT-forsøg og udviklingsprojekter i Danmark.
http://www.ruc.dk/ssc/forskning/projekter/aeldre_it/#hovedresultater
107