Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

De første diskussioner i terminalkonvergensen gik på, om pc´en eller tv´et ville vinde. Man
antog at efterhånden som terminalerne fik samme funktionalitet, ville den ene
udkonkurrere den anden. I dag kan vi konstatere at udviklingen ikke kom til at gå mod
færre terminaler i hjemmene og computeren ikke endte som ”det sidste medie” som en
slags tv-computer, men derimod er der kommet langt flere pc´ere, tv, mobiltelefoner og
spillekonsoler ind i de danske husstande. De gamle medier (avis, radio, tv) lever videre i
bedste velgående. Konvergens modsvares af divergens såvel i forskellige mediers
indhold som i brugernes anvendelse af dem – ”konvergens og divergens var to sider af
samme digitale bevægelse. Det skyldtes bl.a. den almindelige træghed i mennesker og
kulturer, når de bliver præsenteret for opfindelser der lægger op til at ændre deres liv og
hverdag” (Jensen, Klaus Bruhn 2003: 18). Som rapporten ”Konvergens i
Netværkssamfundet” (Kulturministeriet og IT og Forskningsministeriet 2001) også selv
peger på, så er opdelingen i de fire dimensioner lidt kunstig, især hvis man ønsker at
undersøge hvad der er årsag og hvad der er virkning. Man foreslår derfor en anden
opdeling, der beskriver konvergensen på tværs af de fire dimensioner: 1. Samme indhold
på flere platforme (når tv vises på internettet, e-mail kan modtages via digitalt tv og bøger,
aviser og musik udgives både som fysiske eksemplarer og på internettet). 2. -
Personalisering og nichedannelse (når forbrugeren skræddersyr tjenester og selv
bestemmer hvad der modtages og hvornår det modtages). 3. Interaktivitet (når brugeren
kan påvirke og i nogle tilfælde bidrage til indholdet). 4. Multifunktionelle terminale (når
man via mobiltelefonen kan tale, sende elektroniske beskeder og hente informationer fra
internettet). 5. Udvisken af grænser (når der ikke længere er tydelige skel mellem f.eks.
traditionel broadcast, web-tv og andre tjenester, der indeholder levende billeder). Denne
sidste kategorisering forekommer dog noget uklar. Det fremgår således ikke nærmere,
hvorfor man pludselig bevæger sig væk fra en ellers fastholdelse i et teknologisk
perspektiv (punkterne 1-4), men at punkt 5 ”udvisken af grænsen” pludselig får en mere
sociologisk vinkel – og lader sig derfor ikke umiddelbart kategorisere og sammenligne på
niveau med de andre opdelinger.
Men teknologien løber stærk, og er sjældent til at forudsige, og noget af problemet med
konvergensdebatten var også, at man oftest så de nye medier i de gamle mediers billede,
265