Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

højere grad end andre tiltrækker en gruppesening frem for en solosening – og omvendt.
Det samme må man antage gør sig gældende for planlagt/ ikke planlagt sending, hvor der
dog er en naturlig sammenhæng mellem gruppesening og planlagt sening. Som Tove
Arendt Rasmussen påpeger, så er ”Tv-sening som sagt ofte en kollektiv proces, hvor de
enkelte personer i familiegruppen har forskellige projekter og interesser, som forhand-
les....Man kan bruge tv-mediet til at opnå kontakt med sine omgivelser i form af fysisk
nærhed: at sidde sammen i sofaen, hygge sig og ”se tv” – hvor det er mindre vigtigt, hvad
der er på skærmen” (Rasmussen 2002: 2-3). Bortset fra, at TV-sening ikke kan
karakteriseres som værende ”ofte en kollektiv proces”, idet det fuldstændig kommer an på
hvilket program der tales om, så har Rasmussen ret i, at TV-mediet er andet end bare et
indholdsmedie, men byder sig også til som et samlingspunkt og fælles reference for
familien: ”Læsningen af avis er principielt en individuel receptionsform, som i det sociale
rum kan anvendes som en afskærmning i forhold til omgivelserne, mens tv i højere grad
byder sig direkte til som fælles reference og muligt samtaleobjekt i receptionskonteksten”
(Rasmussen 2002: 3). Nedenstående model kombinerer gruppe/solosening med planlagt/
ikke planlagt i forhold til husstandens TV-brug:
Planlagt
Solosening
Gruppesenig
Modellen tager udgangspunkt i et konkret seerforbrug for enkelte tv-programmer, der
således kan skifte alt afhængig af det her-og-nu i husstanden på det tidspunkt tv-forbruget
skal til at foregå. Således kan nogle programmer til tider fungerer som gruppesening,
mens samme program til andre tider fungerer som solosening. Samtidig fungerer nogle
programmer til tider som planlagt sening, mens det til andre tider er ikke planlagt.
Modellen er derfor heller ikke en normativ model, som undersøgelsen ”Når danskere ser
99
Ikke planlagt