Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

hjemmet. At se TV2/Nord-Digital som et socialt eksperiment giver for egen følgeforskning
meget konkret mening, idet der bliver taget udgangspunkt i en række brugere i et hjemligt
miljø, og set på deres forventninger og brug af ny teknologi. Samtidig vil nærværende
forskning have en humanistisk ”blød” indgangsvinkel, og se på nogle forhold på et
mikrosocialt niveau. Dermed vil jeg være med til at give følgeforskningsindsatsen indenfor
indsatsområdet IT- og infrastruktur et andet perspektiv, som ellers består i et mere
teknologisk sigte fra Institut for Elektroniske systemer (Madsen og Knudsen 2004).
Generelt spillede de mere tekniske orienterede institutter en langt mindre rolle i DDN end
oprindeligt tiltænkt. I stedet blev følgeforskningsindsatsen præget af nogle mere ”bløde”
fagdiscipliner, herunder Institutter fra Kommunikation, Samfundsudvikling, Økonomi,
politik og forvaltning (Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 30).
Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital skal ses som en type af uafhængig forskning, der
følger en indsats med henblik på at beskrive det digitale tv-forsøg, opsamle erfaringer fra
projektet og begrebsliggøre disse. Følgeforskningen af TV2/Nord-Digital kan godt ses
som knyttet til det sociale eksperiment, og ”en type forskning, der har fulgt en indsats med
henblik på at opsamle erfaringer og generalisere disse” (www.hum.auc.dk/ddn/Forskning/
forskning.htm). Der beskrives ikke nærmere fra følgeforskningen hvorved man forstår
”opsamle erfaringer” eller ”generalisere” disse, men ligger selv til grund, at der ikke med
generalisere menes en almindeliggørelse, men at der netop i traditionel forsknings-
forstand menes at der skal gåes videnskabeligt til værks. Således må erfaringerne
opsamles på en systematisk måde, hvor dataene kan undergå en metodisk efterprøvelse.
Derudover vil jeg selv føje ”analyse” til i definitionen for følgeforskning. Måske ligger der
implicit i definition allerede denne analytiske dimension, men jeg mener dog at denne
forudsætning for overhovedet at kunne generalisere bør ekspliciteres.
Således vil jeg gerne gøre definitionen af følgeforskningen skarpere og mere præcis med
en definition der lyder: ”Følgeforskning er den type forskning, der følger en indsats med
henblik på en systematisk indsamling af data og analysere samt generalisere disse”.
Følgeforskning kan benytte sig af forskellige metoder på tre forskellige niveauer (de
enkelte niveauer er hentet fra Dirckinck-Holmfeld m.fl. 2004: 41):
67