Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

interessant i forhold til egen nærværende undersøgelse – om mænd og kvinder bruger og
oplever det digitale interaktive tv forskelligt. Men som også Livingstone redegør for i sin
undersøgelse, så kommer det ikke til egentlige konflikter pga. en forskellig brug og
oplevelse af teknologierne i hjemmet, fordi ”neither men nor women talk of objects they
use little: men are silent about the sewing maschine, and often about the washing
machine; women have nothing to say about the drill or, often, the hi-fi.” (Livingstone 1992:
125). Derudover beskriver Livingstone i forhold til specielt fjernsynsbrug, at ”for many
women, television is of little interest (it doesn´t bother me), except for particular genres
(most notably soaps, which offer experiences of sociality or communality” (Livingstone
1992: 123).
Såvel Morly, Lull og Livingstone redegør altså for en række kønsforskelle i forhold til
programpræferencer på tv. I tråd med Morly´s diskussion af, hvorfor der kan ses større
kønsspecifikke forskelligheder i forhold til programgenre i forlængelse af en anvendt
kvalitativ metode end en kvantitativ metode, vil jeg her redegøre for en kvantitativ metode
i en dansk kontekst, der netop fremlægger at forskellene mellem kønnene i tv-sening ikke
er specielt udtalte på en lang række programgenrer. Det fremgår således af rapporten
”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004” (Bille m.fl. 2005). Nyhedsgenren er den
programtype der signifikant er flest der interesserer sig for, og hvor der i øvrigt ikke er den
store forskel mellem kønnene. Efter nyheder følger en høj interesse for udenlandske film,
underholdning og danske film. Som det fremgår af tabel 5.1.1, er der ikke den store
forskel mellem mænd og kvinders programinteresser. Dog er sport den programgenre,
der har den største forskel, hvor 60 % af mændene har en interesse og kun 30 % af
kvinderne. Derudover er der forskelle i danske serier og programmer om oplysning og
kultur, hvor kvinderne er mere interesseret end mænd.
120