Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

aggrund i både kvantitative- og kvalitative data. De kvantitative data giver et billede af
nogle generelle tendenser, mens de kvalitative data giver begrundelser og uddybninger i
forhold til, hvorfor nogle af brugerne fandt meget stor interesse i nogle typer interaktive
tjenester, og slet ingen interesse for andre typer. Ud fra dataene kan der peges på nogle
generelle tendenser, men der ses også nogle meget forskellige ønsker af interaktive
tjenester i forhold til forskellige brugere.
Der er sket en meget stor opblomstring af forskellige interaktive tv-programmer i
Danmark, hvor mobiltelefonen bruges som returvej, næsten udelukkende SMS baseret.
Set-top-boksen i forbindelse med TV2/Nord-Digital forsøget kunne ikke etablere en
tovejs-kommunikation, men ved at supplere tv´s envejskommunikation med f.eks. SMS
som returkanal fra seer til broadcaster, bliver den barriere som set-top-boksen har
nedbrudt. Formålet med ekskursen omkring SMS-TV i kapitel 9 er derfor et forsøg på at
typologisere SMS-TV, for derigennem at komme nærmere en forklaring på, hvorfor
mobiltelefonen bruges som returvej (også blandt testpiloterne i TV2/Nord-Digital forsøget)
i forhold til et interaktivt indhold på tv. Empiren til denne ekskurs stammer dels fra
undersøgelses-designet for TV2/Nord-Digital og dels fra indgåelse i BID-TV projektet,
Aalborg Universitet i 2004.
I kapitel 10 redegøres nærmere for de refleksioner, anbefalinger og mulige forsknings-
mæssige videreudviklinger jeg ser efter følgeforskningsindsatsen var afsluttet. Dermed
peger kapitel 10 tilbage i forhold til nogle refleksioner over, hvorfor udfaldet blev som det
blev, hvad der med fordel kunne være gjort anderledes og hvad der har været af positive
erfaringer. Afsnittet ”Erfaringer fra følgeforskningen – i bagklogskabens ulidelige klare lys”
samler således op på de erfaringer som anvendte følgeforskningsindsats gav som
metode (både fordele og ulemper). Men kapitel 10 peger også fremad, og giver dels nogle
anbefalinger i forhold til fremtiden for DTT i Danmark, og peger dels på nogle
forskningsmæssige områder indenfor interaktivt tv, hvor der med fordel kan sættes et
stærkere fokus. Afslutningsvis i kapitel 10 beskrives hvorfor et oprindelig indtænkt
indholdsperspektiv ikke fik plads i nærværende afhandling.
27