Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

”For hvis der ikke er andet der kan være spændende, så kan man i hvert fald stresse folk ved at
klippe. Så i det perspektiv kunne det selvfølgelig være fint nok at man selv kunne tage over,
men jeg tror simpelthen ikke på at jeg kan gøre det bedre en produceren kan…Det skulle så
være nogle andre sportsgrene end fodbold. Der vil man jo gerne se ham der har bolden. Eller
ham der er lige ved at få bolden. Men det kunne være hvis det var golf, så ville man måske følge
en anden spiller end produceren havde valgt. Hvis det var sejlsport ville man måske ligeså
gerne se den båd der var ved at blive nummer to. Fordi man havde sin personlige sympati hos
den pågældende person.” (Husstandsinterview 2. Husstand 9: L= mand, 40 år)
L40´s udtalelse vidner om, at udvælgelse i forhold til sympatier synes at være vigtige. Et
godt eksempel kunne være Tour de France. Kun foran tv-apparatet er man tæt på hele
Tour de Frances forløb. Den virkelige begivenheds enkeltstående etaper kan være mere
eller mindre dramatiske, for tilskuerne langs landevejene mangler begivenheden som
helhed det aristoteliske dramas enhed af tid og rum. Det gør den ikke for tv-seerne, for
hvem de mange etaper samles i et artificielt tv-rum, dvs. på skærmen, hvor referencen til
de konkrete rums specifikke stedslighed underordnes den transmitterende begivenheds
imaginære tv-scene. For seerne er Tour de France i fjernsynet som helhed betragtet
derfor ikke blot spektakulært, men også dramatisk. TV registrerer således altid cykelløbet
i sin virkelige helhed eller sammenhæng. Men også på tv gives kun et selektivt billede af
bestemte udsnit i cykelløbet. Der fokuseres primært på hovedrolleindehaverne i løbet
(stjernerne), mens man må se langt efter birollerne (vandbærerne). Under tiden kan man
som seer også opleve til et Tour de France, at den franske producer fokuserer for meget
på de franske ryttere (i et nationalt fransk paradigme), selvom disse måske er blevet
uvedkommende for både løbets- og etapens egentlige drama. Derfor kunne interaktivt tv
med selvstændige valg af kameravinkler fungere godt i et Tour de France, hvor seerne
således kunne vælge kameravinkler på de ryttere de har størst sympatier med.
Kameraerne er jo til stede i de enkelte grupper alligevel. Interessen for Tour de France
går langt ud over den snævre interesse i at se et godt (forudsigeligt) dramatisk cykelløb.
Interessen for Tour de France demonstrerer også et nationalt moment, der har holdt den
danske nation sammen i en fælles følelse om, at de danske ryttere ikke bare har
repræsenteret cykelsporten og ”vores danske hold” (CSC) og deres udenlandske
firmahold, men nationen. Tour de France er måske på grund af sammensætningen via
firmahold – og ikke egentlige nationalhold, grunden til at Tour de France ses som en
251