Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

massemedierne. Lull definerer den medieetnografiske metode som feltarbejde, og udvider
desuden medieforskningens metode til også at omfatte deltagerobservation og
dagbogsskrivning, hvor receptionsforskningen normalt kun holder sig til det kvalitative
interview. Målet med feltarbejdet er således at opnå en forståelse for tv-apparatets og tv-
programmernes sociale brug og placering i hverdagslivet. Lull forsøger således at
typologisere hvordan 200 nordamerikanske familier anvendte tv-apparatet og
programmerne. Forskerne opholdte sig mellem 2 og 7 dage hos familierne. Forskerens
rolle skulle være med ”minimal disturbance”, så forskeren fungerede som en slags fluen
på væggen med undgåelse af brud og forstyrrelse i familien.
Jeg mener det kan være meget frugtbart i et medieforskningsperspektiv, at udvide
analysekonteksten, til ikke kun at se på programmerne (i en tekstlig analysedimension),
men også beskrivelser af det hverdagsliv hvori mediebrugerne anvender mediet, som
netop er en af hensigterne i nærværende afhandling. De to britiske medieforskere Morley
og Silverstone er også inde på denne udvidelse af konteksten, og de ønsker: ”a
recontext-ualisation of the study of television viewing (among other uses of
communication technologies) within the broader context of a range of domestic practices”
(Morley & Silverstone: 1990: 34). Tove Arendt Rasmussen peger i definitionen af
medieetnografi på, at udgangspunktet tages i den kontekst, hvori medier bruges – og
tilføjer at det har den konsekvens at familien og familiens interaktion ofte er i centurm ved
den medieetnografiske metode:
”Medieetnografien tager udgangspunkt i den kontekst, hvori medier bruges, og
for AV-medierne betyder det, at familien og familiens interaktion ofte er i
centrum for analysen.” (Rasmussen 1994: 143).
Medieetnografien undersøger således, hvilken rolle TV spiller for familiens konstruktion af
tid, rum og relationer i den hverdagslige kontekst. Man lægger vægt på at beskrive, hvilke
regler og normer, der gælder for mediebrugen, hvordan sociale roller interagerer: ”Selve
betydningsdannelsen har altså en social forankring i den kollektive receptionssituation.
Man kan på denne baggrund hævde, at en bestemt tekst betyder noget forskelligt for den
enkelte alt efter i hvilken situation – og sammen med hvem hun ser.” (Rasmussen 1994:
143). Rasmussen kommer desværre ikke nærmere ind på, hvordan man metodisk for
91