Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

kvalitativ-kvantitativ akse. Hjarvard (1995) beskriver hvordan de kvalitative datas teori og
analysemetoder i medievidenskaben primært har rødder i den tyske frankfurterskole
(Adorno, Benjamin, Horkheimer, Habermas m.fl.) og dens nymarxistiske arvtagere (Negt,
Kluge, Prokop m.fl.). Indenfor kommunikationsforskningen anvendes i vidt omfang
fokusgrupper, dybdeinterview, case studier, åbne spørgsmål, projektive teknikker m.v.
Medievidenskabens kvantitative paradigme har rod i en tradition primært fra P.F.
Lazarsfed, der kom til at præge en generation af amerikanske medieforskere og
sociologer, herunder B. Berelson og H. Lasswell. Selvom dansk medieforskning har
rødder i både det kvantitative- og kvalitative paradigme, noterer Stig Hjarvard (1995), at
der traditionelt har været fokuseret meget på den kvantitative tradition ved Danmarks
Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Handelshøjskolerne og de samfundsvidenskabelige
fakulteter. Omvendt har man indenfor humaniora været stærkt inspireret af det tyske
kvalitative paradigme. I realiteten er de forskellige metodiske tilgange dog nærmere
tilknyttede, og man opfordrer ofte til metodetri-anguleringer. Man skal dog være forsigtig
med at foreslå den store syntese, hvor det hele mødes på midten, idet der trods alt er
nogle overordnede forskelle mellem kvalitative- og kvantitative fremgangsmåder, samt at
de valgte tilgange også er adækvate i forhold til den problemstilling som skal undersøges.
Hellevik karakteriserer kvantitative metoder som:
”Fremgangsmåter der forskeren først systematisk skaffer seg sammenliknbare
opplysninger om flere undersøkelsesobjekter av et vist slag, så uttrykker disse
oplysninger i form av tall, og till slutt foretar en analyse av mønsteret i dette
tallmaterialet (Hellevik 2002: 13).
I modsætning hertil er den kvalitative metode, der er ”baseret på evnen til at leve seg inn i
og oppfatte et mønster i det mangfoldet av sanseintrykk” (Hellevik 2002: 13). Således
betegner Hellevik de indsamlede data som henholdsvis ”hårde” og ”bløde” data. Set i
forhold til forskningsspørgsmålene, kan der således argumenteres for, at der både skal
kvalitative og kvantitative data til. Fordelen ved at vælge den kvantitative tilgang er først
og fremmest, at den tilbyder en systematisk tilgang til indsamling af data om mange (alle)
test-piloter. Ligeledes kan de indsamlede data relativt uproblematisk sammenlignes på
tværs. Derved kan man via en kvantitativ tilgang aftegne nogle mere generelle træk ved
test-piloterne og deres holdning til og brug af TV2/Nord-Digital. Til gengæld tilbyder den
72