Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

kommer let til at stå som fortolker af (nogle gange måske ligefrem talsmand for) de
mennesker man har observeret, hvad enten det sker frivilligt eller ufrivilligt. Muligheden for
misforståelser, fejlfortolkninger, og anden misbrug af datamaterialet ligger derfor altid og
ulmer. Og netop hertil knytter sig et særligt problem i forbindelse med følgeforskningen af
TV2/Nord-Digital, idet de interviewede ikke blot skal interviewes én gang, men over flere
runder, og der opstår derfor en særlig fare for at man herigennem sit ophold knytter for
stærke relationer til de folk – enkeltindivider som grupper af mennesker man undersøger,
hvorved man risikerer at fejlrepræsentere sandheden. Det eneste man kan gøre for at
undgå denne forskermagt, er ved netop at gøre sig disse ovennævnte metodiske
problemstillinger klar.
Registreringsmetoden til samtlige interview er foretaget via båndoptager. ”Lydbåndet
giver imidlertid en dekontekstualiseret version af interviewet. Det rummer ikke de visuelle
aspekter af situationen, hverken den fysiske placering eller deltagernes mimik og gestus”
(Kvale 1997: 161). Imidlertid har det ikke været nødvendigt i nærværende undersøgelse
at se på deltagernes placering, mimik og gestus. Derimod har det været afgørende af få
brugernes holdninger og meningstilkendegivelser omkring digitalt interaktivt tv fra
TV2/Nord-Digital i en så afslappet atmosfære som muligt i deres eget hjem. Efter
interviewene er disse transskriberet til skrevne tekster, og jeg er helt enig når Kvale
skriver at transskriptioner er ”kunstige konstruktioner fra en mundtlig til en skriftlig
kommunikationsform” (Kvale 1997: 163), og derfor heller ikke repræsentere virkeligheden
som den var i interviewsituationen, men er en fortolkningskonstruktion. Den levende
dynamiske samtale omformes på denne måde til en skreven tekst i transskriptionen 46 .
Som transskriptionsmetode til alle interviewene har jeg valgt at følge ”Dansk standard for
udskrifter og registrering af talesprog 1992”, trykt som tillæg til SNAK 2. Årg., Nr. 1, 1987
(Bilag 6). Transskriptionerne fra samtlige interview i 1. runde fremgår af Bilag 7, og
transskriptionerne fra samtlige interview i 2. runde fremgår af Bilag 8.
46 Kvale benævner derfor transskriptioner som ”detemporaliserende”, hvor ”opmærksomheden retter sig mod det
formelle, registrerede sprog, og de empatisk oplevede betydninger i den oprindelig samtaler svinder bort” (Kvale 1997:
168).
79