Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

tilgang. Jeg vil derfor i nedenstående foretage en gennemgang af den hidtidige forskning
indenfor tv-mediet med særligt fokus på forskningen indenfor digitale interaktive medier,
og jeg har foretaget en egen kategorisering efter forskellige udgangspunkter:
1. Bruger/ seerundersøgelser: Sociologisering - Hvem er brugerne/ seerne?
Bruger/ seerundersøgelser har en lang tradition indenfor medievidenskaben, og der
forefindes en lang række perspektiver og metodiske tilgange. Et fællestræk for disse er en
form for sociologisering af forskellige kategoriseringer af brugerne/ seerne til et givet
medieprodukt, og forskellige bidrag til en diskussion af, hvorledes tv-sening er socialt
differentieret. Traditionen er dog størst indenfor tv set i et samfundsmæssigt makro-
perspektiv. Dette perspektiv fremkommer f.eks. i tidlige mediestudier som Lazersfeld´s
”The Peoples Choice” (Lazarfeld 1968), og i en lang række studier i forhold forskellige
sociale- og psykologiske aspekter i mediebrugen i forhold til ”uses and gratifications”
studier. I undersøgelsen ”Når danskere ser tv” (Jensen, Klaus Bruhn m.fl. 1993), belyses
udfra en empirisk undersøgelse forskellige måder, hvorpå man som seer kan håndtere tv
som medium, og hvordan seerne navigerer rundt mellem kanalerne. Således opdeles tv-
seerne i forskellige grupper: Moralister, pragmatikere og hedonister. Henrik Dahls
udviklede ”minerva-model” (Dahl 1997) har også vundet indpas i medievidenskaben og
kategoriseringer af forskellige tv-seere i henholdsvis det blå, grønne, violette, rosa og grå
segment. I forhold til bidrag indenfor bruger/ seerundersøgelser af tv i et mikrosocialt
perspektiv fik denne en stor opblomstring med etableringen af Birmingham-skolen og
konsolideringen af cultural studies traditionen i England. Således findes der en lang
række etnografiske studier af tv-brug og dennes betydning i hverdagslivet. Her kommer
man ikke udenom David Morley og hans klassiske bog ”Family Television – Cultural
Power and Domestic Leisure” (1986), som var meget omdiskuteret, ikke mindst af ham
selv i den senere bog ”Television, Audiences and Cultural Studies” (1992). Ved at se på
hvordan familier så tv som aktivitet, påpegede Morly nødvendigheden for i et mikrosocialt
perspektiv at forstå individer i en social hverdagslivs kontekst. Morly refererer i ”Family
Television” (1986) flere steder til James Lulls forskning (Lull 1980), og finder delvist
inspiration hos ham. I artiklen ”The social uses of Television” (Lull 1980), beskriver Lull
hvordan tv bruges til at strukturere dagen og familielivet – såsom spisetider, sengetid og
lektier. David Morly´s studier er vigtige, dels på grund af hans metodiske udgangspunkt
13