Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

forskellig individuel brug). Det er karakteristisk at de familiehusstande som har valgt
denne form, også er meget opdelte i deres tv-forbrug – mellem de voksne medlemmer af
de større børn i husstanden. Det kan således være svært for husstande med større børn
at samles om noget alle har interesse i foran tv-skærmen, hvorfor man vælger løsninger,
så man alligevel er samlet i samme rum – trods et forskelligartet individuelt mediebrug.
Det er karakteristisk at en række af de interviewede husstande er nyhedsnarkomaner.
Denne store forekomst af husstande med nyhedsnarkomaner kan hænge sammen med
hvervningen af test-piloterne netop skete i forbindelse med TV2/Nord´s regionale
nyhedsudsendelse. Men det kan også hænge sammen med, at husstandene ønsker at
fremstå som kultiverede mennesker og siger de ser mange nyheder og
dokumentarprogrammer. Der er dog ingen i disse nyhedsnarkoman-husstande hvor andre
personer kan modsige deres udsagn, men det fremgår også via interviewene, at de ser
andre programmer i f.eks. quizgenren (underholdning). Så selv disse informations-
hungrende nyhedsnarkomaner bruger TV´s forskellige genre til forskellige formål. Dette
siger ikke kun noget om disse husstande, men i høj grad også noget om TV´s force som
et bredt favnede medie. Således er der på trods af de 15 interviewede husstandes store
forskelligheder i både alder, husstandssammensætning, geografiske placering (urban/
non urban), uddannelsesniveau, arbejdsområder og hverdagsliv ikke ét eneste medlem i
disse husstande som overhovedet ikke bruger TV-mediet.
Der er forskellige måder hvorpå brugerne går ind i ekstra informationerne. Nogle går ind i
starten af programmet, andre mere situationsbestemt, og andre igen mod slutningen af
programmet. Der kan dog opstå problemer i det situerede praksisfællesskab, når flere
sidder og ser det samme i ekstra informationerne. Det skyldes, at der som ved brug af
tekst-tv, kun er én person der kan sidde med fjernbetjeningen og dermed navigere i
ekstra informationerne. Derimod er de personer der sidder uden fjernbetjeningen henvist
til at være observatører (og netop ikke brugere) af navigationen. Derfor anvendes ekstra
informationerne oftere i forbindelse med solosening frem for gruppesening. Dermed
udfordres gruppeseningen og TV´ets brug som socialt artefakt. Der er dog også tilfælde,
hvor brug af ekstra information i et situeret praksisfællesskab ville være
307