Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

mulighed for at tilfredsstille hver enkeltes fjernsynsønsker. D – den spontane fællessening
forekommer sjældent.
På baggrund af undersøgelsens kvalitative resultater opstilles tre forskellige seertyper,
som i et socialt og kulturelt perspektiv sammenfatter meget forskellige tilgange til det at se
TV. Undersøgelsen opstiller således, at man som seer enten kan være hedonist, moralist
eller pragmatiker (Jensen m.fl. 1993: 74):
Hedonisten vurderer TV overvejende positivt – som en kilde til ”lystfyldt nærvær”. En
hedonist vælger løbende mellem kanalerne ud fra hvilke programmer der kan give
oplevelser eller opfylde behov. Hedonister afstemmer godt nok sin sending i forhold til
andre af hverdagens rutiner, men en hedonist gør sig ikke større anstrengelser med
planlægning af sit Tv-forbrug. For en hedonist er TV et middel til seerens fornøjelse og
lyst.
Moralisten vurderer TV overvejende negativt, bl.a. fordi TV ikke bidrager til seernes
oplysning. Hvis man som moralist vil se TV, bør man i det mindste planlægge at se et
bestemt program på et bestemt tidspunkt – og koncentrere sig om det (som princip eller
ideal).
Pragmatikeren har en uhøjtidelig holdning til TV, der nærmest ses som et faktum i
kulturen, som man kan benytte sig af når tiden tillader det. TV vurderes overvejende
positivt af pragmatikeren. Pragmatikeren mener at TV-seningen må indrettes efter f.eks.
spisetiderne (og ikke omvendt), og derfor må der planlægges.
På den baggrund opstiller undersøgelsen den skematiske opstilling, den normative
vurdering af TV og graden af planlægning, når der ses TV (Jensen m.fl. 1993: 75):
97