Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

Kapitel 5: Teoretisk udgangspunkt
5.1 Den sociale- og kulturelle brug af interaktivt tv
Ifølge Carey (2002) har tv-seningen udviklet sig markant over de sidste 70 år. I 1930-45
sad seerne meget tæt på fjernsynet (pga. den lille skærm), de havde meget få kanaler at
vælge imellem og sad primært kollektivt og så fjernsyn. I dag karakteriserer Carey (2002)
tv-seningen af både gruppe- og individuel sening, og hvor jeg i kapitel 2 redegjorde for
hvordan danskerne generelt ser tv som hhv. gruppe- og solosening, fordelt på henholds-
vis kanaler og enkelte programmer. Herunder hvordan gruppesening generelt er gået
tilbage i forhold til solosening. Det følgende teorikapitel er et udvalg af forskellige teorier,
der på forskellig vis kan være med til at svare på de opstillede forskningsspørgsmål.
Teorierne er således udvalgt med henblik på, at give et teoretisk fundament i forhold hvad
der sker med mediebrugen og den kommunikationssituation, når der implementeres
digitalt interaktivt tv i hjemmet. Mit fokus er således ikke på selve hverdagslivet, men
derimod på teknologien – og den ramme der sættes omkring den nye teknologi blandt
test-piloterne i TV2/Nord-Digital forsøget.
Når danskere ser TV
Undersøgelsen ”Når danskere ser TV” (Jensen m.fl. 1993) er en overvejende kvalitativ
undersøgelse af et antal danske tv-seere. Således er hovedvægten i undersøgelsen
baseret på 9 familier 49 , og om deres skift frem og tilbage mellem forskellige TV-kanaler,
deres oplevelse af dette flow og deres syn på TV´s rolle i hverdagen. De kvalitative
resultater kombineres dog med en række kvantitative data. Baggrunden for
undersøgelsen var et samarbejde mellem danske, norske og svenske medieforskere i
perioden 1988-1991 under projekttitlen ”Nordisk Fjernsyn i Forvandling”. Undersøgelsen
”Når danskere ser TV” svarer på spørgsmålet hvorledes de mange nye kanaltilbud (som
kom i slutningen af 80´erne) påvirker danskernes Tv-vaner. Min egen undersøgelse ligner
på visse punkter undersøgelsen fra 1993. Lighederne er bl.a. at der er tale om en
49 Undersøgelsen gør selv opmærksom på, at der er en social skævhed i de familier som blev interviewet.
Således er de 9 familier ”især fra forholdsvis velstillede familier fra mellemlagene – den danske
parcelhusfamilie” (Jensen m.fl. 1993: 105).