Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

han vil se og hvornår. Men som van Dijk og de Vos (2001) beskriver, kan udvalget stadig
være stærkt begrænset fra afsenderens side (Van Dijk & De Vos 2001: 446). Afsenderen
kan på denne måde i visse interaktivitetsformer stadigvæk have kontrollen over, hvad der
bliver sendt ud til brugerne (både tidsmæssigt og indholdsmæssigt). Noget, der kan være
med til at give brugerne den kontrol, er muligheden for, at brugerne selv kan producere
programmer, billeder eller videoklip, der kan sendes til andre brugere af interaktivt tv.
Brugeren bliver da selv udbyder og kan således være medbestemmende i forhold til hvad
der sendes. På den måde er interaktivt tv en interaktion mellem menneske – medie –
menneske, og ikke et forhold mellem menneske og medie (van Dijk & De Vos 2001: 445).
Man kan dog fremføre, at van Dijk og De Vos´ perspektiv meget hænger sammen med
den måde hvorpå teknologien ser ud i dag, og dermed et ret fastlåst tidsmæssigt
perspektiv. Et af de første eksempler hvor seerne selv har produceret indholdet, og selv
lægger dette ud på en video-server er et test-forsøg fra BBCi (BBC Interactive) i det
såkaldte Hull-project 62 .
Det at beskrive interaktivitet som bestående af flere typer udfra et teknologisk perspektiv
går igen hos andre forskere (Steuer 1995 63 ; Haykin 1994 64 ; Laurel 1990 65 ). Klaus
Schrape (1995) har en lidt anderledes forståelse. Hans definition er konstrueret for digitalt
tv, hvor der kan befinde sig vidt forskellige former for interaktion indenfor hvert niveau.
Modellen er derfor ikke egnet til alene at beskrive indholdet af et interaktivt system, den er
også bundet tæt op til selve tv-apparatet og derfor heller ikke særlig velegnet til at
beskrive interaktivitet i et mere komplekst system i et cross-media brug. Den er til
62 http://www.bbc.co.uk/humber/bbci_hull/index.shtml
63 Sat i forhold til dimensionerne livagtighed og interaktivitet
64 Sat i forhold til henholdsvis passiv, interaktiv og adaptiv.
65 Den amerikanske medieforsker Brenda Laurel (1990) ser interaktivitet som et kontinuum, dvs. en
egenskab som kan være til stede i større eller mindre målestok. Hun påpeger imidlertid, at kontinuumet er
karakteriseret ved tre variable, nemlig frekvens (dvs. hvor hyppigt man kan interagere), omfang (dvs. hvor
mange valg man har til rådighed) og indflydelse (dvs. hvor meget valgene virkelig påvirker forholdene).
Ifølge Laurel er lav interaktivitet således kendetegnet ved, at brugeren sjældent har mulighed for at
interagere, at der kun er få valgmuligheder, og at disse valg kun har ringe indflydelse på forløbet eller
oplevelsen. Omvendt er høj interaktivitet kendetegnet ved, at brugeren ofte har mulighed for at interagere,
at der er mange valgmuligheder, og at disse valg har stor betydning for forløbet.
132