Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

metoder undersøger forskellige modtagers faktiske reception af foreliggende tekst”
(Højbjerg 1994: 20). Det er fænomenologen Roman Ingarden og hermeneutikeren Hans
Georg Gadamar, der lægger grunden til den senere receptionsæstetik. De skabte
fundamentet for den litterære receptionsforskning, hvorunder der kan nævnes teoretikere
som Hans Robert Jauss (manden der opfandt ordet receptionsteori), Wolfgang Iser og
Norbert Groeben, Stanley Fish og Umberto Eco.
Den empiriske receptionsforskning finder bl.a. sin inspiration fra cultural-studies
traditionen, der opstod i Birmingham i midten af 1970´erne fra den såkaldte Birmingham-
skole. De første forskere var her inspireret af Chicagoskolen, men i modsætning til
Chicagoskolen, var Birminghamskolen under stærk indflydelse af marxistiske,
strukturalistiske og feministiske teorier. Både Chicagoskolen og Birminghamskolen var
dog begge båret af et mikro-socialt perspektiv, hvor der fokuseres på almindelige
menneskers handlinger – med et mediekritisk eller samfundskritisk mål. I en nyttig
skelnen mellem receptionsforskning og medieetnografi beskriver Tove Arendt Rasmussen
det udfald som receptionsanalysen giver:
”Receptionsanalysen vil beskrive den specifikke kulturelle mening, som
recipienten former af medieteksten…Receptionsanalysen undsiger sig altså ikke
blot en række receptionsteoretiske overvejelser, men osse et grundigt kendskab
til modtagergruppernes kultur og den specifikke kontekst, som medieteksten
bruges i (Rasmussen 1994: 143).
Tove Arendt Rasmussen henviser her til den empiriske receptionsanalyse, som har til
formål at undersøge ”modtagernes faktiske reception med anvendelse af empiriske
metoder, hvad enten receptionen opfattes som egentlig tekstarbejde eller – som i den
anden af spektret – mediebrug eller medieadfærd i omgangen med de levende billeder”
(Højbjerg 1994: 22). Højbjerg forstår også medieetnografi som en del af den empiriske
receptionsanalyse (Højbjerg 1994: 22). Men jeg mener i lighed med Kirsten Drotner, at
medieetnografien med stor fordel kan ses som et alternativ til receptionsforskningen.
Receptions-forskningen undersøger således folks læsning af ét program eller én genre,
mens etnografiens ambition er at begribe hverdagslivets kompleksitet, og den helhed som
89