Ph.d. afhandling, Thomas Bjørner

skriver en kommentar til diverse tv-programmer via mobiltelefonen. Man kunne f.eks.
opstille den hypotese, at der er en større tendens til at gætte med og give en afstemning,
når man sidder flere sammen i et situeret praksisfællesskab, mens indsendelse af diverse
kommentarer i højere grad benyttes når man sidder alene og ser tv.
Content is the king, men hvor blev indholdsperspektivet af?
Denne afhandling er en mediesociologisk undersøgelse i et primært mikrosociologisk
perspektiv, hvor en række testpiloter dels er blevet spurgt ind til deres meninger om et
konkret interaktivt indhold fra TV2/Nord-Digital, og dels spurgt ind til en række generelle
interaktive tjenester udenfor TV2/Nord-Digital regi. Brugerne har på denne måde redegjort
for en række indholdsmæssige elementer ved det digitale interaktive tv, som fremgår af
denne afhandling. Hensigten med nærværende undersøgelse har dog ikke været
egentlige tekstanalyser af det digitale indhold. Som det fremgår af afsnittet ”Hvor står
forskningen af interaktivt tv i dag”, så er der et stort fravær af tekstanalyser af et digitalt
interaktivt indhold, hvorfor det klart er et område der kan opprioriteres forskningsmæssigt.
Forklaringen på dette fravær af indholdsanalyse skal nok findes flere steder, men som
allerede beskrevet i kapitel 1.1, kan en del af forklaringen være den indtil videre relative
lille forekomst af digitalt interaktivt indhold herhjemme. Men jeg mener også forklaringen
kan findes andre steder. Med opblomstringen af interaktive medieformater, hvor der både
anvendes flere medier på én gang (f.eks. mobiltelefon og tv) eller hvor samme indhold
produceres til flere platforme (f.eks. nyheder til internet, tv, mobil og radio), ser jeg et
skifte til et mindre fokus på indholdet i forskellige cross-media formater. Dette ser jeg som
et udslag af, at teksten bliver mindre fiksérbar og sværere at fastholde i et cross-
mediabrug, hvor teksten ikke længere er isoleret som værk (som i de ”gamle” medier), og
hvor der ikke længere kan identificeres en klar begyndelse og slutning på en tekst. Så af
denne grund mener jeg at kunne se et forstærket fokus på brugerdelen i dansk
medieforskning, hvor det alt andet lige er nemmere at fastholde en bruger som det faste
holdepunkt i modsætning til et meget komplekst tekstforhold. Det står dog også klart, at
det ikke længere er hensigtsmæssigt med et fokus på det enkelte medie som afsæt.
Derimod kræves både nye systematiske teorier, begreber og metoder til at forstå og tolke
denne interaktive mediekultur – og den synergi der er imellem ”de gamle medier” og ”de
nye medier”. Medieforskningen er allerede på vej mod at omfatte mere komplekse
298