Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

Kontrol og kontraktstyring
Der er ikke fastsat særlige regler for, hvordan kommunerne skal tilrettelægge
kontrolopgaven, hvorfor den præcise udformning af opgaveløsningen er op til
den enkelte kommune. Den vigtigste kontrolopgave består i opfølgningen på
borgeren samt kontraktstyring og kontrol i de tilfælde, hvor ydelserne leveres
af en ekstern leverandør. Kommunerne har ikke den formelle tilsynsforpligtelse
og må derfor ikke bedrive uanmeldte inspektioner.
Oftest er der i kontrakter med eksterne leverandører indskrevet aftaler, der
pålægger leverandøren at underrette den tildelende myndighed, hvis der
opstår ændringer i borgerens behov, med eventuel revurdering af ydelser til
følge.
Derudover er der for alle medarbejdere på socialområdet en anmeldelsespligt,
der pålægger den enkelte medarbejder at indberette eventuelle misforhold
til sin arbejdsgiver (se mere nedenfor).
Statsligt tilsyn
Socialstyrelsen og dermed det statslige forvaltningsniveau har det overordnede
driftsorienterede tilsynsansvar for de sociale indsatser. Flytningen af
tilsynsansvaret fra statsamterne (länsstyrelserne) til Socialstyrelsen blev
gennemført for at samordne og standardisere tilsynet.
Socialstyrelsens tilsyn har til formål at opspore og påtale mangler, der kan
påvirke sikkerheden for befolkningen generelt eller for den enkelte borger
inden for de forskellige indsatsområder. Formålet med tilsynet er også at
kontrollere, at leverandørerne (herunder kommunerne) opfylder lovens krav
og opretholder en god kvalitet. Ligeledes skal erfaringerne fra tilsynsarbejdet
anvendes til den løbende udvikling af indsatserne.
Under Socialstyrelsen er der etableret en enhed, der arbejder for udvikling af
metoder til tilsyn, modeller til risikovurdering m.v. Enheden står derudover for
uddannelse af de tilsynsførende medarbejdere. Under den nationale enhed
er der oprettet seks regionale enheder, der varetager det praktiske tilsyn.
Ved at samle tilsynet i regionale enheder er det blevet lettere for de tilsynsførende
medarbejdere at sikre videndeling og et effektivt samarbejde omkring
udviklingen af nye metoder på området.
I praksis baserer Socialstyrelsens tilsyn sig på to centrale informationskilder.
For det første på inspektionsbesøg (anmeldte såvel som uanmeldte) hos de
forskellige leverandører og for det andet på de såkaldte Lex Sarah-indberetninger
fra serviceleverandørerne. Inspektionsbesøgene omfatter blandt andet
strukturerede interview med personale og ledelse, men også samtaler med
brugerne og gennemgang af deres sager. Således fokuseres der blandt andet
på ydelsernes indhold, patientsikkerhed, samarbejde og koordination,
100 Socialområdet – internationale perspektiver