Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
dens. Således kan nævnes <strong>Social</strong>styrelsens samt Sveriges Kommuner <strong>og</strong><br />
Landstings (SKL svarer til KL <strong>og</strong> Danske Regioner i én organisation) pr<strong>og</strong>ram<br />
for udvikling af Nationellt fackspråk för vård och omsorg som en del af et<br />
større informations- <strong>og</strong> digitaliseringspr<strong>og</strong>ram. Udviklingen af et fælles begrebsapparat<br />
skal fremme bedre digital videndeling, dokumentation af resultater<br />
<strong>og</strong> effekter på landsplan samt evidensarbejde på internationalt plan<br />
gennem brugen af SNOMED CT-systematikken (mere herom i kapitel 13 om<br />
resultater <strong>og</strong> effekter).<br />
Ligeledes har <strong>Social</strong>styrelsen <strong>og</strong> SKL siden 2006 arbejdet med offentlige<br />
sammenligninger (oppna jämförelser) af kommunernes indsatser over for<br />
både ældre (samt mennesker med handicap <strong>og</strong> udsatte voksne). Fra sommeren<br />
2014 er det hensigten at introducere en ny dokumentationssystematik,<br />
der skal sikre sammenlignelig dokumentation med fokus på kvaliteten, resultaterne<br />
<strong>og</strong> effektiviteten af de forskellige sociale ydelser.<br />
De seneste år er de pårørendes, netværkets <strong>og</strong> de frivilliges rolle på socialområdet<br />
kommet stadig mere i fokus. Således blev Nationellt kompetenscentrum<br />
Anhöriga etableret i 2008, som har til opgave at koordinere forskning <strong>og</strong><br />
udvikling på området, <strong>og</strong> det blev i 2009 fastlagt i <strong>Social</strong>tjenstloven, at kommuner<br />
skal yde støtte til pårørende <strong>og</strong> frivillige.<br />
Særligt i forhold til ældreområdet kan der desuden fremhæves to centrale<br />
udviklingsprocesser: begrænsninger i forhold til adgangen til de offentligt<br />
betalte sociale ydelser <strong>og</strong> en stigende markedsgørelse af hjemmehjælpsområdet.<br />
Begrænsningerne i adgangen til offentlige sociale ydelser har at gøre med<br />
kommunernes behov for at styre udgifterne på området <strong>og</strong> er dermed ikke en<br />
direkte konsekvens af lovmæssige indgreb. Kommunerne udgiftsstyrer blandt<br />
andet gennem strengere tildelingskriterier <strong>og</strong> forholdsvis høj egenbetaling for<br />
brugere med mindre behov (særligt højindkomstgrupper). De samlede social-<br />
<strong>og</strong> sundhedsudgifter til ældre blev således reduceret med 6 procent i perioden<br />
2000-2009. 11<br />
I 2009 indførtes den seneste af en række lovændringer, der havde til formål<br />
at fremme større valgfrihed for ældre samt mennesker med handicap. Loven<br />
indeholdt (stadig) ikke et krav til kommunerne om at give borgeren en valgmulighed,<br />
men rummede en række værktøjer <strong>og</strong> incitamenter til kommunerne,<br />
blandt andet en slags personligt vouchersystem med fastsatte priser for<br />
forskellige ydelser, hvorefter borgeren frit kan vælge mellem autoriserede<br />
leverandører. Desuden indførtes en personlig budgetordning, der for især<br />
borgere med handicap med svære støttebehov (behov for personlig assi-<br />
11 Szebehely <strong>og</strong> Trydegård (2011): Home care for older people in Sweden: a universal model in<br />
transition.<br />
57 <strong>Ældreområdet</strong> <strong>–</strong> <strong>internationale</strong> <strong>perspektiver</strong>
Change language