Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

forslag handler om at etablere sundhedsopsparinger som et muligt supplement
eller måske med tiden et alternativ til det nuværende kollektive forsikringssystem.
Sundhedsopsparinger ses således som en måde at knække
den opadgående udgiftskurve på, især på plejeområdet, idet et opsparingsprincip
vil medføre et incitament hos borgeren til at bruge færre eller billigere
ydelser.
Frit valg, sunde markedsmekanismer, kvalitetsudvikling og bedre styringsinstrumenter
har ligeledes stået højt på dagsordnen de seneste 10-15 år i forhold
til særligt plejeområdet. Det har blandt andet ført til den allerede omtalte
sundhedsreform, etableringen af hjemmesiden kiesbeter.nl (vælg bedre), der
giver borgere mulighed for at vurdere kvaliteten af de mange forskellige leverandører
og tilbud, samt indførelsen af de såkaldte plejeintensitetspakker 10
for borgere med et længerevarende plejebehov i plejebolig. Plejeintensitetspakkerne
er nøje defineret fra centralt hold og er først og fremmest et styringsværktøj
til at fremme effektiv udgiftsstyring og individuel tilrettelæggelse.
Hvor et plejecenter før fik et fast beløb per borger, er taksterne nu fastlagt for
hver af de 53 forskellige plejeintensitetspakker, og dermed er der indført en
langt større udgiftsdifferentiering, der stemmer overens med de faktiske udgifter.
Allerede i 1995 blev der indført en ordning, hvor borgeren fik en valgmulighed
mellem at modtage sine ydelser in natura (det vil sige som serviceydelser)
eller som personligt budget. Formålet var at sikre størst mulig selvbestemmelse
for den enkelte borger og samtidig spare penge, idet det personlige
budget som oftest udgjorde 75-80 procent af de samlede udgifter, blandt
andet med den begrundelse, at borgeren ikke havde administrationsomkostninger.
Ordningen er særligt siden 2010 blevet strammet væsentligt op i forhold
til kriterierne for, under hvilke omstændigheder den tildelte hjælp og
pleje kan gives som personligt budget. Stramningerne bunder blandt andet i
en række sager om snyd, men også i at der er sket en kraftig stigning i antallet
af borgere, der vælger at modtage ydelserne som et personligt budget.
Fra 2012 skal omfanget af den tildelte hjælp være af en anselig størrelse og
varighed (mere end et år), før det bliver muligt for borgeren at vælge sine
ydelser som personligt budget. Fra 2012 korrigeres tarifferne for de personlige
budgetter ikke for inflation, og fra 2014 vil personlige budgetter til blandt
andet personlig pleje formentlig ikke mere kunne udbetales direkte til borgeren,
men kun via certificerede og uafhængige formidlingsbureauer (formentlig
plejekontorerne drevet af sygeforsikringsselskaberne), der derefter udbetaler
pengene direkte til leverandøren af den tildelte ydelse.
Afslutningsvis er det relevant at nævne, at der i forbindelse med diskussionen
omkring mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren forårsaget
10 Se ciz.nl eller gzzbeleid.nl. Se også eksempel i bilag.
55 Ældreområdet – internationale perspektiver