Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

I Danmark, Holland og Norge er der inden for de seneste fem år gennemført
forholdsvis omfattende strukturelle reformer. Den danske kommunalreform,
den hollandske sundhedsreform samt den norske Samhandlingsreform er
alle eksempler på reformer med et decentraliserings- og koordinationssigte
ud fra den betragtning, at de mest effektive indsatser tager deres udgangspunkt
tæt på borgeren.
I Danmark har især kommunalreformen påvirket opgaveløsningen på det
samlede sociale område, herunder ældreområdet. Med kommunalreformen
blev der skabt et langt mere enstrenget system med kommunerne som primære
ansvarlige for de samlede sociale indsatser. Derudover er der de seneste
år sat øget fokus på forebyggelse og rehabilitering, ligesom der for
tiden arbejdes langt mere målrettet med udvikling af redskaber til resultatmåling
og derigennem sikring af den størst mulige effekt af indsatserne og midlerne.
I Holland er der gennem de seneste fem år sket en udvikling i retning af en
struktur, der ligner den danske med kommunerne som centrale aktører i opgaveløsningen.
Således overtog kommunerne i 2007 blandt andet ansvaret
for den praktiske hjælp i hjemmet, ligesom en lang række plejeydelser (blandt
andet plejeboligområdet) forventes at blive flyttet til kommunerne inden for de
kommende år. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af eksplicit formulerede
besparelseshensyn, idet indsatserne således flyttes fra det forholdsvis
ikke-styrbare statslige forsikringsbaserede system (sundhed og pleje) til
kommunernes langt mere styrbare og mindre rettighedsbaserede system
(socialområdet). Dermed er det forhåbningen, at der vil være langt bedre
mulighed for og incitament til at arbejde målrettet med rehabilitering og forebyggelse.
I Sverige er der de seneste år ikke gennemført strukturelle ændringer på
området. I stedet har fokus i særlig grad været på at fremme en effektiv koordination
på tværs af snitfladerne mellem social- og sundhedsområdet og på
at få styr på udgiftsudviklingen. De seneste år er der desuden gjort tiltag til at
fremme frit valg og en større markedsgørelse af ældreområdet, ligesom der
også i Sverige arbejdes målrettet med udviklingen af redskaber og systematikker
til dokumentation og effektmåling.
I Norge har især Samhandlingsreformen betydet en omstrukturering af dele
af ældreområdet med henblik på at sikre bedre koordination mellem de sociale
og sundhedsmæssige ydelser, samt ønsket om at sikre økonomiske
incitamenter for det forebyggende arbejde. Ud over denne strukturforandrende
reform er der også i Norge fokus på kvalitet, effektmåling og rehabilitering.
På tværs af Danmark, Sverige, Norge og Holland fremstår den finansielle
bæredygtighed – betalbarheden, som den kaldes i Holland – som et gennemgående
tema. Norge har som det eneste land iværksat tiltag til at udvide
11 Ældreområdet – internationale perspektiver