Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I Sverige udgør socialtjenesteloven på linje med den danske servicelov<br />
stammen i lovgrundlaget for det samlede socialområde <strong>og</strong> regulerer rammerne<br />
for de svenske kommuners opgaveløsning <strong>og</strong> forpligtelser på ældreområdet<br />
specifikt. <strong>Social</strong>tjenesteloven efterlader et forholdsvis stort kommunalt<br />
råderum til at tilrettelægge opgaveløsningen, herunder eget serviceniveau.<br />
<strong>Social</strong>tjenesteloven vægter blandt andet den aktive deltagelse i samfundslivet<br />
<strong>og</strong> sikring af såkaldte rimelige livsvilkår.<br />
I Norge udgør helse- <strong>og</strong> omsorgstjenesteloven kernen i lovgrundlaget for de<br />
sociale indsatser <strong>og</strong> regulerer rammerne for de norske kommuners opgaveløsning<br />
<strong>og</strong> forpligtelser på det samlede socialområde. Helse- <strong>og</strong> omsorgstjenesteloven<br />
svarer i stor udstrækning til den danske servicelov, idet den <strong>og</strong>så<br />
fastlægger rammerne for kommunernes opgaveløsning, blandt andet ud fra<br />
principper om, at den enkelte får mulighed for at leve <strong>og</strong> bo selvstændigt <strong>og</strong><br />
have en aktiv <strong>og</strong> meningsfuld tilværelse. Forebyggelse står <strong>og</strong>så centralt i<br />
helse- <strong>og</strong> omsorgstjenesteloven.<br />
2.7 Sagsbehandling<br />
Overordnet set indeholder sagsbehandlingen på ældreområdet i Danmark,<br />
Holland, Sverige <strong>og</strong> Norge de samme generiske elementer: udredning, tildeling,<br />
levering <strong>og</strong> opfølgning, omend blandt andet den faglige metode <strong>og</strong> understøttelsen<br />
af de underliggende hensyn undervejs i sagsbehandlingsforløbet<br />
varierer. I alle landene foregår tildelingen af ydelser ud fra en individuel<br />
helhedsorienteret behovsvurdering med udredningen på plejeområdet i Holland<br />
som en delvis undtagelse, hvor den tildelende myndighed (plejevisiteringscentret<br />
CIZ) oftest overtager for eksempel lægens vurdering af borgerens<br />
behov.<br />
I Danmark anvendes der i stigende grad systematiske metoder i sagsbehandlingen.<br />
Der er således udarbejdet en systematisk sagsbehandlingsmetode<br />
for ældreområdet (Fælles Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> God sagsbehandling på ældreområdet).<br />
På området findes der således en fælles grundlæggende faglig metode<br />
<strong>og</strong> sagsbehandlingen er understøttet af de såkaldte omsorgssystemer.<br />
I Holland er de forskellige sagsbehandlingsmetoder ikke målrettet enkelte<br />
målgrupper som for eksempel ældre eller mennesker med handicap, men<br />
snarere de forskellige typer af ydelser efter de to centrale lovgrundlag: lov om<br />
social assistance <strong>og</strong> lov om særlige sygeudgifter (plejeområdet). Det betyder<br />
blandt andet, at en ældre borger, der har brug for både praktisk hjælp i<br />
hjemmet <strong>og</strong> personlig pleje, skal ansøge om hjælp både hos kommunen <strong>og</strong><br />
hos plejevisiteringskontoret. I forhold til kommunernes sagsbehandling findes<br />
der ikke én systematisk sagsbehandlingsmetode, som alle kommuner anvender.<br />
En række kommuner baserer d<strong>og</strong> udredningen på plejeområdets<br />
metode. På plejeområdet findes der derimod en velbeskrevet national udredningssystematik<br />
(indicatiewijzer 5.0 for plejeområdet), der praktiseres i alle<br />
13 <strong>Ældreområdet</strong> <strong>–</strong> <strong>internationale</strong> <strong>perspektiver</strong>