Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

af de demografiske forskydninger arbejdes med forskellige strategier og ordninger
for at fremme især den frivillige opgaveløsning. De mange ældre borgere,
der lever både længere og et mere aktivt liv, rummer en stor ressource.
Det er fortrinsvis kommunernes opgave at yde støtte til frivillige og pårørende,
men på nationalt niveau er der drøftelser i gang om en mulig ordning,
hvor ældre, der modtager en eller anden form for praktisk hjælp eller pleje i
kortere eller længere tid, kan betale en del af deres egenbetaling i form af en
modydelse.
7.3. Sverige: reformer og udviklingstendenser
Det kan være vanskeligt at fremhæve særlige reform- og udviklingstiltag frem
for andre på det overordnede socialområde i Sverige. Således er og har der i
Sverige været fokus på finansiel bæredygtighed, frit valg, kvalitet, ventelister,
rettigheder for mennesker med handicap, dokumentation af effekter, udbredelse
af velfærdsteknologi (ehälse) m.m.
Blandt analysens lande udmærker Sverige sig ved, at der ikke er ændret
strukturelt på opgavefordelingen mellem kommuner, regioner (län) og stat på
social- og sundhedsområdet siden Ädelreformen tilbage i 1992. Med Ädelreformen
fik kommunerne ansvaret for alle ydelser, herunder også de ydelser,
der er målrettet ældre uden for sygehusvæsnet. Udgangspunktet var et mere
helhedsorienteret syn på ældre mennesker, hvor sociale og medicinske behov
skulle tænkes sammen under ét. Siden da har kommunerne været ansvarlige
for langt størstedelen af opgaverne og har også haft finansieringsansvaret
for patienter på sygehusene fra det øjeblik, de bliver fundet udskrivningsparate.
De forandringer, der blev gennemført under Ädelreformen, har
blandt andet været med til at drive en kraftig reduktion af sengepladser på
hospitalerne (50 procent i perioden 1992-2005).
Sidenhen har flere af tiltagene fra centralt hold drejet sig om at sikre den
bedst mulige koordination og styring i snitfladen mellem social- og sundhedsområdet,
blandt andet med den nuværende regerings satsning på at
løfte de indsatser, der er målrettet de svageste ældre, mens det fra kommunernes
side i høj grad har handlet om at styre udgifterne. Blandt andet for at
styrke samarbejdet mellem de sociale og sundhedsmæssige indsatser over
for alle målgrupper blev der i 2010 indført krav om udarbejdelse af individuelle
planer, der specificerer, hvem (navn på sagsbehandler) der er ansvarlig for
koordination af de forskellige indsatser.
Som et andet bredt udviklingstiltag på det samlede socialområde er der de
seneste år iværksat en række programmer og ordninger, der har og har haft
til formål at styrke viden- og kvalitetsarbejdet, blandt andet gennem udvikling
af fælles begreber, standardiserede offentliggjorte kvalitetsmålinger og evi-
56 Ældreområdet – internationale perspektiver