Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

I Norge har der de senere år været stort fokus på at forbedre styringsgrundlaget
for det specialiserede socialområde ved at sikre adgang til sammenlignelige
data fra centrale registre. Med KOSTRA, der blev etableret i 2002,
registreres blandt andet en række centrale nøgletal på nationalt definerede
kvalitetsindikatorer for de forskellige indsatsområder. Således giver KOSTRA
mulighed for at dokumentere og sammenligne kvaliteten af kommunernes
sociale opgaveløsning og giver dermed relevant styringsinformation for både
staten og de enkelte kommuner. Med IPLOS-registret indsamles anonymiserede
data på individniveau, blandt andet behovsvurdering, sundhedstilstand,
modtagne ydelser m.m. På sigt kan IPLOS-registret give et omfattende
grundlag for at foretage systematiske effektvurderinger med udgangspunkt i
den enkelte borgers progression. Der arbejdes ligesom i de øvrige lande
også med sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser.
Ser man på tværs af landene, ses der et generelt fokus på resultatdokumentation
og effektmåling, men med en forskel på landenes tilgang og redskaber
til at sikre denne dokumentation.
I alle landene arbejdes der med nationale kvalitetsindikatorer. I Danmark er
denne tilgang stadig under implementering, mens de øvrige lande har opbygget
mere omfattende indikatorsystemer og dokumentationsredskaber, der
måler på disse. Særligt Sverige udmærker sig ved at have et omfattende
centralt indikatorbibliotek med indikatorer for bl.a. ældreområdet. I Holland og
Norge knytter de nationale kvalitetsindikatorer sig fortrinsvis til kvaliteten af
det enkelte tilbuds eller kommunes opgaveløsning.
Alle landene har – særligt på ældreområdet – også forskellige former for
måling af brugernes erfaringer og tilfredshed med ydelser. I særligt Holland
sker der gennem det såkaldte CQ-indeks et forholdsvis omfattende arbejde
med måling af brugererfaringer.
2.12 New Zealand
Indsatser som praktisk hjælp i hjemmet, personlig pleje, plejebolig, dagtilbud
m.m., der i Danmark defineres som sociale ydelser, hører i New Zealand
fortrinsvis under sundhedssystemet, og hvor kommunerne i de øvrige lande i
undersøgelsen spiller en central rolle på velfærdsområdet, har de new zealandske
kommuner kun en meget beskeden rolle på det brede velfærdsområde
og praktisk talt ingen opgaver på ældreområdet. I stedet står distriktssundhedsrådene
(District Health Boards) for opgaveløsningen på sundhedsområdet
generelt, herunder også for indsatserne målrettet ældre.
Hvor distriktssundhedsrådene driver sygehuse, er deres rolle i forhold til indsatser,
der omfatter hjemmehjælp, plejebolig m.m., fortrinsvis visiterende,
mens det er private aktører, der leverer ydelserne.
19 Ældreområdet – internationale perspektiver