Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

More documents

Recommendations

Info

taler. Omkring 37 procent af botilbuddene ligger i forbindelse med de ofte ret populære retirement villages (ældreboligkomplekser), som ældre borgere selv finansierer. To tredjedele af de 700 forskellige botilbud ejes og drives af private leverandører, mens den resterende del drives inden for nonprofitsektoren, oftest med en baggrund i religiøse organisationer. De specialiserede home support services som fysioterapi, ergoterapi, hjælpemidler m.m. leveres i reglen gennem district health boards’ sygehusvæsen, mens praktisk hjælp og til dels også personlig pleje fortsat leveres af nonprofitorganisationer. Principper for hjælpen Der er de seneste 5-10 år sat øget fokus på rehabilitering gennem såkaldte restorative care approaches, hvor multidisciplinære teams gennemfører 4-8 ugers rehabiliteringsprogrammer for ældre. Målgruppen er oftest ældre, der er blevet udskrevet fra sygehuset eller er ved at komme sig efter en alvorlig sygdom. Med inspiration fra blandt andet Danmark er der også nogle district health boards, der har iværksat programmer med forebyggende hjemmebesøg. Den rehabiliterende og forebyggende tilgang er dog ikke standard, men snarere noget, der arbejdes med på projektniveau. 14.8. Finansiering Finansieringen på ældreområdet løber primært via statslige bloktilskud til district health boards. Således står district health boards for tre fjerdedele af det samlede offentlige skattefinansierede sundhedsbudget, mens den resterende del primært administreres direkte af staten. Derudover er der Accident Compensation Corporation, der dækkes gennem en obligatorisk forsikringsordning. District health boards kan ud fra de fastsatte rammer selv foretage prioriteringer. Den samlede udgiftsramme på ældreydelser som plejebolig, hjemmehjælp og rehabilitering var i 2010 cirka 1,3 mia. NZD (6,1 mia. DKK), hvoraf omkring 60 procent blev brugt på residential care. Home support services har været i kraftig stigning de seneste 5-7 år med en udgiftsfordobling fra 2005 til 2010, hvor der blev brugt cirka 232 mio. NZD (1,1 mia. DKK). De gennemsnitlige årlige udgifter per modtager af home support services er på cirka 3.000 NZD (14.100 DKK) og dermed langt lavere end det gennemsnitlige tilskud på 37.000 NZD (174.000 DKK), der gives til en person i plejebolig. Der er i praksis forskellige former for brugerbetaling på ældreområdet i New Zealand. Herunder er der overordnede indkomst- og formueafhængige adgangskriterier til for eksempel praktisk hjælp, hvorfor kun borgere med lav og middel indkomst kan gøre krav på disse ydelser. I forhold til plejebolig er der fra statens side fastsat et maksimumbeløb, der sikrer, at alle borgere har adgang til plejebolig, omend kvaliteten af basistilbuddet for dem, der ikke 156 Socialområdet – internationale perspektiver
etaler ekstra, kritiseres. Herudover er der ordinær brugerbetaling på forskellige sundhedsydelser. Det har ikke været muligt at kortlægge, hvor stor en andel brugerbetalingen udgør af samtlige udgifter på ældreområdet, men sammenligner man New Zealand med en række øvrige OECD-lande 55 , ses det, at New Zealand bruger forholdsvis få offentlige midler på long-term care, mens der stadig er en forholdsvis stor andel af borgere, der modtager longterm care. 55 Grand Thornton (2010): Aged Residential Care Service Review. 157 Socialområdet – internationale perspektiver
Page 1 and 2:
Januar 2013 Ældreområdet - intern
Page 3 and 4:
10. KONTROL OG TILSYN .............
Page 5 and 6:
1. Indledning Som led i det igangv
Page 7 and 8:
2. Resumé 2.1 Analysens grundlag S
Page 9 and 10:
new zealandske kommuner spiller ing
Page 11 and 12:
I Danmark, Holland og Norge er der
Page 13 and 14:
I Sverige udgør socialtjenestelove
Page 15 and 16:
mer for, hvordan, hvor ofte og på
Page 17 and 18:
tilskud og statslige refusionsordni
Page 19 and 20:
I Norge har der de senere år være
Page 21 and 22:
grundlæggende ydelse, men med muli
Page 23 and 24:
Parametre DK NL N S 2 Kontrol og ti
Page 25 and 26:
Dataindsamling Datagrundlaget i ana
Page 27 and 28:
Befolkningsudvikling Danmark, Norge
Page 29 and 30:
Af figuren fremgår det desuden, at
Page 31 and 32:
Oversigt - kontekst Parametre Unive
Page 33 and 34:
5. Overordnet struktur og opgavefor
Page 35 and 36:
Kommunerne etablerer og driver fors
Page 37 and 38:
Sundhedssystemet Selve sundhedssyst
Page 39 and 40:
Landstingene er ansvarlige for det
Page 41 and 42:
Oversigt - struktur og opgavefordel
Page 43 and 44:
6. Klage- og ankesystemet på ældr
Page 45 and 46:
Klage- og ankemuligheder Svarende t
Page 47 and 48:
at udrede, hvad der er sket, og afh
Page 49 and 50:
domstolen beslutning i sager, hvor
Page 51 and 52:
samfundet og den enkeltes selvbeste
Page 53 and 54:
7.2. Holland: reformer og udvikling
Page 55 and 56:
forslag handler om at etablere sund
Page 57 and 58:
dens. Således kan nævnes Socialst
Page 59 and 60:
godt nok, at tjenesterne præges af
Page 61 and 62:
Oversigt - Udviklingstemaer Paramet
Page 63 and 64:
8. Lov- og regelgrundlag på ældre
Page 65 and 66:
Som allerede nævnt ophævede servi
Page 67 and 68:
Ældreboligloven Som supplement til
Page 69 and 70:
WMO-loven stiller ikke specifikke k
Page 71 and 72:
gelige almennyttige boliger og den
Page 73 and 74:
Lov om valgfrihedssystem Der er en
Page 75 and 76:
8.5. Opsamling - lov- og regelgrund
Page 77 and 78:
ingsmæssige regulering og derved d
Page 79 and 80:
Generelt er det kommunens ansvar at
Page 81 and 82:
Personligt budget Potentiel bruger
Page 83 and 84:
har ret til at få dækket af forsi
Page 85 and 86:
fik ydelser dækket gennem AWBZ-for
Page 87 and 88:
har denne krav på de samme priser
Page 89 and 90:
Inden selve udredningen kan der væ
Page 91 and 92:
ning har de norske kommuner forhold
Page 93 and 94:
Oversigt - sagsbehandling Parametre
Page 95 and 96:
10. Kontrol og tilsyn For at bidrag
Page 97 and 98:
Sanktionsmuligheder Ved grove eller
Page 99 and 100:
menligne de forskellige leverandør
Page 101 and 102:
lægemiddelhåndtering m.m. Lex Sar
Page 103 and 104:
lovgivning, og at tilbuddene konsis
Page 105 and 106: 11. Ydelser Konkrete ydelser som fo
Page 107 and 108: Ydelsespaletten Der er et stort sam
Page 109 and 110: selv-opgaver), der fra nationalt ho
Page 111 and 112: som i Danmark er hjælp i hjemmet d
Page 113 and 114: området via de såkaldte åbne sam
Page 115 and 116: Overblik - ydelser Parametre Bruger
Page 117 and 118: 12. Finansiering For at bidrage til
Page 119 and 120: ede ordninger, der alle har relevan
Page 121 and 122: (SCP). Derudover dækker brugerbeta
Page 123 and 124: (børn og voksne) næsten en tredje
Page 125 and 126: 12.5. Opsamling - finansiering I Da
Page 127 and 128: 13. Viden om resultater og effekter
Page 129 and 130: fælles begreber for det overordned
Page 131 and 132: zorg). Dokumentation af kvaliteten
Page 133 and 134: 13.3. Sverige: resultater og effekt
Page 135 and 136: kostninger og effektivitet. Det har
Page 137 and 138: Det er obligatorisk for alle kommun
Page 139 and 140: generel kvalitetsforbedring. Siden
Page 141 and 142: Overblik - resultater og effekter P
Page 143 and 144: lande spiller en central rolle på
Page 145 and 146: 14.2. Klage- og ankemyndigheder De
Page 147 and 148: Opsamling - reformer og udviklingst
Page 149 and 150: Formålsparagraf: Health and Disabi
Page 151 and 152: InterRAI The interRAI home care ass
Page 153 and 154: Certificeringsordningen rummer ud o
Page 155: Behandling og træning Forebyggelse
Page 159 and 160: health boards for opgaveløsningen
Page 161 and 162: 15. Personasbeskrivelser 161 Social
Page 163 and 164: Persona 1 Målgruppe Ældre Problem
Page 165 and 166: Målgruppe: ældre Land: Norge Pers
Page 167 and 168: Målgruppe: ældre Land: Holland Pe
Page 169 and 170: Persona 3 Målgruppe Ældre Problem
Page 171 and 172: Målgruppe: ældre Land: Norge Pers
Page 173 and 174: Målgruppe: ældre Land: Holland Pe
Page 175 and 176: Bilag A. Eksempel på plejeintensit
Page 177 and 178: INDIKATORER FOR ÆLDREOMRÅDET Bila
Page 179 and 180: Information om hur man ansöker om
Page 181: Om Deloitte Deloitte leverer ydelse
show all

Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?