Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

tilskud og statslige refusionsordninger for forskellige typer ydelser. I Sverige
er der som udgangspunkt delvis brugerbetaling for en række af de primære
serviceydelser på især ældreområdet, herunder praktisk hjælp og hjemmesygepleje.
For disse ydelser kan kommunen opkræve brugerbetaling inden for
nationalt fastsatte rammer, der blandt andet baserer sig på borgerens indkomst.
I forhold til den samlede udgiftsprofil spiller brugerbetaling, ligesom i
de øvrige lande, dog en meget begrænset rolle på socialområdet.
I Norge har kommunerne og i nogen grad Arbeids- og velferdsetaten (NAV)
det overordnede finansieringsansvar for de sociale indsatser. Udgifterne
dækkes gennem kommunale skatteindtægter, bloktilskud fra staten og statslige
refusionsordninger. I Norge er de fleste sociale ydelser gratis. Det gælder
dog ikke praktisk hjælp i hjemmet, befordring, madservice, tryghedsalarm
m.m. samt nogle former for botilbud. For disse ydelser kan kommunen opkræve
brugerbetaling inden for nationalt fastsatte rammer, der blandt andet
baserer sig på borgerens indkomst.
På tværs af de fire lande ses det, at de sociale udgifter i alle landene fortrinsvis
er skattefinansierede. I de nordiske lande er det kommunerne, der bærer
den største del af finansieringsansvaret. Særligt Holland adskiller sig på
grund af de forsikringsbaserede ordninger, der dækker forskellige typer af de
sociale ydelser.
Alle landene har elementer af brugerbetaling, selvom kun en meget begrænset
del af udgifterne dækkes herigennem. Ikke desto mindre er der forholdsvis
stor forskel på landenes brugerbetalingsordninger. Igen er Holland det
land, der skiller sig mest ud med brugerbetaling på stort set alle ydelser til
voksne, mens Danmark kun har en meget lille grad af brugerbetaling. I både
Sverige og Norge er især hjemmehjælpen omfattet af brugerbetaling.
Særligt i Danmark, Holland og Sverige har kommunerne stor frihed til at tilrettelægge
opgaverne og dermed udgiftsniveauet inden for lovens rammer,
hvilket for eksempel i Holland betyder, at besparelser på ét område frit kan
bruges på andre områder inden for den samlede kommunale opgavepalet.
Det samme gælder i Danmark, hvor kommunerne kan disponere over bloktilskuddet,
så længe der leveres service i overensstemmelse med lovens rammer,
og det samlede udgiftsloft ikke overskrides. I Danmark og Sverige fastlægges
de samlede årlige udgiftsrammer i økonomiaftaler mellem staten og
kommunerne, mens dette kun i mindre grad er tilfældet i Norge og Holland.
Det er vanskeligt at sammenligne landenes samlede udgifter på området,
blandt andet på grund af den forskellige opdeling mellem sociale udgifter og
sundhedsudgifter. I Danmark opgøres de samlede udgifter på socialområdet i
2011 til cirka 80 mia. DKK, i Sverige til cirka 99 mia. SEK (85,5 mia. DKK) og
i Norge til cirka 70 mia. NOK (70, 8 mia. DKK). Det er ikke muligt at angive et
sammenligneligt beløb for Holland. De samlede sociale udgifter, som de
17 Ældreområdet – internationale perspektiver