Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

godt nok, at tjenesterne præges af manglende indsats i forhold til at begrænse
og forebygge sygdom, og at den demografiske udvikling og ændringen i
sygdomsbilledet på sigt vil kunne true den økonomiske bæreevne.
Et kardinalpunkt i Samhandlingsreformen er, at kommunerne har fået medfinansieringsansvar
for sygehusvæsnet (spesialisthelsetjenesten). Hermed
skal kommunerne motiveres til at fokusere på forebyggelse, der i det lange
løb kan spare omkostninger i sundhedsvæsnet.
Reformen lægger altså op til en øget grad af decentralisering i sundhedssystemet,
idet kommunerne er tiltænkt en større rolle via blandt andet øget
fokus på forebyggelse og sundhedstilbud før, i stedet for og efter sygehusophold.
Argumenterne er, at kommunerne har en organisatorisk og kompetencemæssig
fordel på grund af nærhed til borgerne, at kommunale helsetjenester
gennemgående er billigere end specialisthelsetjenesten, og at opgaver
som skole, barneværn og sociale tjenester, der påvirker helse- og omsorgstjenesten,
i forvejen ligger i kommunerne, og der derfor er oplagte potentialer
for synergi og helhedstænkning. Da kommunerne i Norge generelt er små i
indbyggertal, lægger reformen op til frivillige samarbejdsaftaler mellem kommunerne
for at opnå den nødvendige specialiseringsgrad inden for de enkelte
sundhedstilbud.
En konkret udfordring, som Samhandlingsreformen sigter på at varetage, er,
at mange ældre på norske sygehuse i princippet er for raske til, at de behøver
at optage plads på et sygehus, men at de samtidig er for syge til at klare
sig derhjemme. Reformen har ændret dette således, at kommunerne overtager
finansieringsansvaret for borgeren, i det øjeblik vedkommende er vurderet
udskrivningsparat. Dette er sket med henblik på at skabe en incitamentsstruktur,
der i højere grad tvinger og motiverer kommunerne til hurtigere at
udarbejde tilbud til denne gruppe borgere.
Ligesom i de øvrige lande har der i en årrække også været stort fokus på
kvalitet på sundheds- og socialområdet i Norge. Således blev der i 2005 lanceret
nationale kvalitetsindikatorer for de kommunale pleje- og omsorgstjenester.
Kvalitetsindikatorerne er siden da blev udviklet, men det er karakteristisk
for Norge, at der foregår en mindre grad af benchmarking af kommuner
på socialområdet.
Norge har i lang tid haft fokus på den fremtidige demografiske udfordring i
relation til den stigende andel af ældre i befolkningen – specielt med afsæt i
Handlingsplan for eldreomsorgen (1998-2001). Handlingsplanen var med til
at udbygge og modernisere ældreplejen og gennemføre den såkaldte
eneromsreform, der skulle sikre, at ældre borgere med langvarigt ophold på
sygehjem fik tilbudt eget rum med bad og toilet.
59 Ældreområdet – internationale perspektiver