Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

stance) gav mulighed for at vælge at få de tildelte ydelser udbetalt som et
personligt budget og derefter selv indkøbe de nødvendige ydelser hos godkendte
serviceleverandører. Samtidig indførtes en ordning, hvor en borgers
indkøb af personlige hjemmehjælps- og plejeydelser (uden visitation) gav
mulighed for et skattefradrag på 50 procent af prisen for den indkøbte service.
Samlet set har de forskellige tiltag styrket et privat marked for serviceydelser.
I 2010 blev 19 procent af hjemmehjælpstimerne leveret af private
leverandører. 12
Som i de øvrige lande har der især på ældre- og handicapområdet været
forskellige tiltag til at styrke kvaliteten af de sociale ydelser og sikre en mere
ensartet og standardiseret indsats på tværs af kommunerne. Værktøjerne har
som nævnt ovenfor været de såkaldte åbne sammenligninger i kvalitets- og
brugertilfredshedsundersøgelser, benchmarking af kommuner vedrørende
blandt andet serviceniveau, kvalitetsindikatorer, ventelister m.m. og i det hele
taget fremme af øget gennemsigtighed i forhold til at sammenligne kommuner
og serviceudbydere.
Afslutningsvist kan nævnes en netop vedtaget lov, der skal sikre ældre gifte
eller ugifte partnere at kunne blive boende sammen, hvis den ene part får
behov for en særskilt boligform (plejebolig).
7.4. Norge: reformer og udviklingstendenser
I Norge har især samhandlingsreformen været med til at omstrukturere opgaveløsningen
på det overordnede socialområde, herunder ældreområdet.
Karakteristisk for denne reform er, at den er indført med bedre koordination
mellem myndighederne for øje og særligt med fokus på snitfladen i forhold til
sundhedsområdet. Ud over denne strukturændrende reform er der også i
Norge fokus på kvaliteten af de leverede ydelser.
Særligt på ét punkt skiller Norge sig ud fra de øvrige lande. Norge har en
stærk økonomi og oplever dermed ikke i samme grad pres på de statslige
budgetter som følge af finanskrisen. Det betyder, at der i visse dele af den
offentlige sektor ikke er de samme krav om udgiftsreduktioner, som især i
Holland har drevet flere centrale reformtiltag.
Samhandlingsreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet 2011-2012, og som
påvirker over 200.000 ansatte, er ligeledes sat i verden for at forbedre samspillet
mellem statslige og kommunale myndigheder – i dette tilfælde i relation
til den samlede helse- og omsorgstjeneste. Ifølge den norske regering er
baggrunden, at patienternes behov for koordinerede tjenester ikke besvares
12 Ibid.
58 Ældreområdet – internationale perspektiver