Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

Modsat tildelingsproceduren på CIZ-kontoret foregår udredningen og tildelingen
i kommunerne i langt højere grad med udgangspunkt i en personlig samtale
mellem sagsbehandleren og borgeren. Samtalen kan foregå telefonisk,
på det lokale WMO-kontor eller i borgerens hjem. Mange af kommunens
borgere er også tildelt ydelser ifølge AWBZ-loven, og derfor indhenter kommunen
ofte oplysninger om borgerens funktionsevne fra det regionale CIZkontor.
Nogle kommuner har også faste aftaler med CIZ-kontoret om at udarbejde
et forslag til tildeling, som kommunen derefter bruger til at træffe den
endelige afgørelse.
Det er kommunens ansvar at indhente de nødvendige oplysninger om borgerens
forhold, herunder ressourcer og begrænsninger, og på dette grundlag
sikre en helhedsorienteret og individuel udredning, der tager udgangspunkt i
både en funktionsevne- og ressourcevurdering. Husstandens sammensætning
og indkomst tages også med i afvejningen af, hvilke ydelser borgeren
kan gøre krav på.
Tildeling Tildelingen sker med hjemmel i WMO-loven (se også kapitel
8) og med udgangspunkt i den enkelte kommunes egen
WMO-politik. Tildelingskriterierne er beskrevet overordnet ud fra et kompensationsprincip,
det vil sige, at kommunen skal kompensere borgeren for de
begrænsninger, denne oplever i sin uafhængighed og samfundsmæssige
deltagelse.
Afgørelse om tildeling skal træffes på grundlag af en helhedsvurdering, der
blandt andet også omfatter en vurdering af, hvad eventuelle pårørende kan
og bør yde af hjælp og pleje, samt borgerens mulighed for selv at organisere
den nødvendige hjælp. Borgeren modtager afgørelsen skriftligt med tilhørende
rådgivning om muligheder for bestilling af ydelser samt klageprocedure.
De fleste ydelser, der tildeles efter WMO-loven, kan gives som et personligt
budget, hvis borgeren ønsker det, hvorefter borgeren aflægger regnskab til
kommunen en eller to gange om året.
Med tildelingen af individuelle ydelser har borgeren et valg
Levering
mellem de forskellige serviceudbydere, som kommunen har
kontrakt med. For praktisk hjælp i hjemmet skal kommunerne have aftale
med flere forskellige leverandører, mens der eksempelvis for boligtilpasninger
godt kan indgås aftale med kun en enkelt leverandør.
Tildeles borgeren hjælpemidler, kan disse lånes i kommunens egen hjælpemiddelbutik,
hvilket forudsætter, at hjælpemidlerne anslås kun at skulle bruges
mindre end 6 måneder. Er der behov for hjælpemidler i længere tid, kan
borgeren rette henvendelse til de leverandører, kommunen har kontrakt med,
om levering af hjælpemidlerne. Hvis borgeren har valgt et personligt budget,
86 Socialområdet – internationale perspektiver