Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

og 1990’erne gennemgået en udvikling mod en stigende grad af informalisering.
Den offentligt betalte service er i højere grad end før blevet koncentreret
om de allermest plejekrævende borgere, mens der for de øvrige ældre forventes
større deltagelse fra pårørende og frivillige samt eget indkøb af
hjemmeservice, blandt andet ved øget brug af de fordelagtige skatteregler.
Samtidig med at der er en øget grad af markedsgørelse af områdets udførerside
fra offentlig til privat, er der også sket en forskydning af ældreomsorgens
finansiering fra betalt til ubetalt arbejde.
Særlige forhold
I Sverige er det et grundlæggende princip, at ældrepleje skal være solidarisk
finansieret gennem skatteopkrævning og således være tilgængelig efter behov
og ikke efter købekraft. På trods af dette er brugerbetaling på ældreområdet
langt mere udbredt i Sverige end i Danmark. Kommunerne kan inden
for rammerne af socialtjenesteloven opkræve betaling for både hjemmehjælpsydelser
og boligydelser. Brugerbetalingen behandles nærmere i kapitel
12 om finansiering.
Kommunerne opfordres til at give borgerne et valg, men dette er (endnu) ikke
et krav. Har kommunen en fritvalgsordning, betyder det, at borgere, der er
blevet tildelt en ydelse, kan vælge mellem forskellige autoriserede offentlige
og private leverandører. Oftest sker det gennem en slags personligt budget,
eller pengene følger brugeren, hvor de visiterede borgere får en voucher, der
anvendes til de ønskede ydelser.
11.4. Norge: ydelser til ældre
De norske kommuner fastlægger selv serviceniveauet med udgangspunkt i
loven. For eksempel giver nogle kommuner hjælp til indkøb, havearbejde,
snerydning, hovedrengøring, pleje af dyr, opvask efter gæstebesøg, mens
andre ikke har disse ydelser indeholdt i deres serviceniveau. Ofte er det sådan,
at borgeren kan tilkøbe ydelser fra kommunen til en fast timepris, for
eksempel ledsager i forbindelse med læge-, frisør- eller biografbesøg, strygning,
oppyntning til højtider, rydning af loft, indkøb af tøj og sko osv.
Hvem leverer ydelserne?
I Norge er der ikke krav om frit valg. Nogle kommuner (fortrinsvis de store
som fx Oslo og Bergen) har implementeret omfattende fritvalgsordninger og
udlicitereret en del af ydelserne på ældreområdet til private leverandører,
men denne udvikling har været mindre udbredt i Norge end i Danmark. I
praksis har mange borgere dog muligheden for at vælge mellem kommunens
egne tilbud og/eller kooperativer og private virksomheder, selvom kommunerne
fortrinsvis leverer ydelserne på ældreområdet.
114 Socialområdet – internationale perspektiver