Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

fik ydelser dækket gennem AWBZ-forsikringen, modtog lidt over 106.000
disse ydelser (eller en del af dem) som et personligt budget med et gennemsnitligt
beløb på 110.000 DKK om året. Den personlige budgetholder køber
selv sine serviceydelser og aflægger regnskab til sundhedskontoret en eller
to gange om året afhængigt af størrelsen på det personlige budget. Der er
ved at blive udviklet en mærkningsordning af de private serviceleverandører,
der tilbyder ydelser til personlige budgetholdere, for derigennem at modgå
svindel og dårlig service.
Med bestilling af de tildelte ydelser fastættes også den delvise brugerbetaling,
der er obligatorisk for alle modtagere (over 18 år) af ydelser efter AWBZ.
Udredningen og indkrævningen af brugerbetalingen varetages af CAK (det
centrale administrationskontor). Reglerne for beregning af brugerbetalingen
gennemgås nedenfor.
Der er ikke specifikke krav om opfølgning på pleje og hjælp
Opfølgning
tildelt efter AWBZ-loven. De leverandører, der leverer ydelser
eller driver institutioner som plejehjem m.m., bliver jævnligt kontrolleret af
det regionale sundhedskontor, som de har indgået kontrakt med. Borgeren
selv, den praktiserende læge eller serviceleverandøren retter henvendelse til
sundhedskontoret eller det regionale CIZ-kontor, hvis der er brug for tildeling
af andre ydelser, eller hvis de bestilte ydelser ikke lever op til borgerens ønsker
og behov.
9.2.2. Sagsbehandling – praktisk hjælp, hjælpemidler
m.m.
Praktisk hjælp i hjemmet, hjælpemidler til at bevæge sig selvstændigt rundt,
boligændring, støtte af pårørende og befordring til personer med nedsat funktionsevne
(ældre, kronisk syge og mennesker med handicap) m.m. tildeles
efter WMO-loven og er dermed kommunens ansvarsområde. Processen er
langt mindre standardiseret end på plejeområdet, idet hver kommune i stort
omfang selv kan tilrettelægge, hvordan opgaveløsningen varetages. Der er
dog fastsat krav til, at borgeren skal have én indgang til at søge kommunen
om hjælp efter WMO-loven: den såkaldte WMO-loket, der dog kan have en
anden betegnelse i den enkelte kommune. I nogle tilfælde drives WMOloketten
som et samarbejde mellem flere (mindre) kommuner.
En sag starter typisk ved, at borgeren, en pårørende, en
Udredning
ældreorganisation, en eksisterende serviceleverandør eller
en praktiserende læge retter henvendelse til den lokale
WMO-loket. Desuden følger kommunerne op på borgere, der allerede er
tildelt ydelser, hvilket kan føre til ændringer i de ydelser, borgeren allerede er
tildelt. Den tidligere nævnte hjemmeside regelhulp.nl (regelhulp = regelhjælp)
giver også råd og vejledning til, hvad kommunen kan hjælpe med.
85 Socialområdet – internationale perspektiver