Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...

udviklingen i eksempelvis borgerens trivsel eller ernæringstilstand før, under
og efter iværksættelsen af bestemte foranstaltninger. Dokumentationsredskaberne
for faglige kvalitetsoplysninger rummer en række forskellige indikatorer
i relation til den pågældende målgruppes livssituation, funktionsevne,
trivsel m.m. og tager udgangspunkt i systematiske målinger af disse aspekter.
13.2. Holland: resultater og effekter
Også i Holland er der kommet øget fokus på behovet for viden om effekterne
af de sociale indsatser 41 , herunder også på ældreområdet. I Holland handler
dokumentation dog først og fremmest om kvalitetsdokumentation af de mange
forskellige tilbud (leverandører) inden for de overordnede ydelseskategorier.
Kvalitetsdokumentation foregår via forskellige spor. Således er der adskillige
organisationer – både offentlige, private og branchemæssige sammenslutninger
– der er aktive i forbindelse med certificering, benchmarking og kvalitetstilsyn.
Det hænger især sammen med, at de markedslignende vilkår på
social- og sundhedsområdet har medført behov for gennemsigtighed, kvalitetskontrol
og sammenlignelig information som basis for på den ene side
brugerens valg mellem de mange forskellige leverandører eller mellem forsikringsselskaberne
og på den anden side forsikringsselskabernes kontraktindgåelse
med og styring af selvsamme leverandører. Således er der i Holland
et stort behov for at kunne sammenligne kvaliteten af forskellige serviceudbydere
og de specifikke ydelser, der leveres. Holland er særlig langt fremme i
forhold til måling af den brugeroplevede kvalitet af specifikke tilbud og serviceydelser
og anvendelsen af faglige kvalitetsindikatorer.
I kraft af de forsikringsbaserede ordninger, der dækker den – målt på udgifter
– største del af de sociale indsatser, findes der i Holland et grundlæggende
fælles overordnet begrebsapparat for både målgrupper og ydelsestyper. Ligeledes
er der gennem CIZ-systemet adgang til nationale data om brugere
og anvendelse af AWBZ-ydelser (brugernes funktionsevnetab, sygdom, handicap,
de tildelte ydelser, varigheden af ophold eller forløb, udgifter m.m.).
For indsatserne efter WMO-loven er der derimod meget begrænset systematisk
dokumentation på grund af kommunernes frie rammer for opgaveløsningen.
Overordnet er der to sammenhængende tiltag, der især præger arbejdet med
systematisk dokumentation af resultater på socialområdet i Holland:
1. Kvalitetsramme for ansvarlig omsorg (Kwaliteitskader Verantwoorde
41 Se for eksempel Scholte og Sprinkhuizen 2012: Effectieve sociale interventies. Moedwil en
misverstand. (MOVISIE).
130 Socialområdet – internationale perspektiver