Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Ældreområdet – internationale perspektiver Social- og Integra ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dertil er der lokalt i kommunerne egne tiltag til at sikre kvaliteten. Oslo har for<br />
eksempel brugertilfredshedsundersøgelser, der bliver udført hvert andet år.<br />
13.5. Opsamling <strong>–</strong> viden om resultater<br />
<strong>og</strong> effekter<br />
I Danmark, Holland, Sverige <strong>og</strong> Norge er der de seneste år sat fokus på dokumentation<br />
af resultaterne af indsatsen på det samlede sociale område,<br />
herunder <strong>og</strong>så ældreområdet. Det tager d<strong>og</strong> tid at etablere viden om, hvad<br />
der virker for hvem, <strong>og</strong> i dag er der fortrinsvis viden at hente omkring antallet<br />
af brugere, leverede forløb <strong>og</strong> ydelser, udgifter m.m. Herudover indsamles<br />
der i alle lande viden om brugernes tilfredshed <strong>og</strong> erfaring med specifikke<br />
ydelser. Derimod er der kun i meget begrænset omfang systematisk dokumentation<br />
af de langsigtede effekter af de sociale indsatser.<br />
I Danmark eksisterer der i dag et nationalt grundlæggende begrebsapparat<br />
om målgrupper, problematikker, ydelser <strong>og</strong> til dels <strong>og</strong>så fælles nationale kvalitetsindikatorer<br />
<strong>og</strong> effektmålingsværktøjer. De individuelle effektmålingsredskaber<br />
rummer i stigende grad <strong>og</strong>så mulighed for kvantificering af den enkelte<br />
borgers udvikling, der kan sammenholdes med indsatsen. Tilgængeligheden<br />
af systematisk viden på nationalt niveau om effekterne af indsatserne<br />
besværliggøres d<strong>og</strong> i høj grad af de store forskelle i kommunernes dokumentationspraksis.<br />
I Danmark arbejdes der på ældreområdet <strong>og</strong>så med sammenlignelige<br />
brugertilfredshedsmålinger.<br />
I Holland skal den tilgængelige viden om resultater <strong>og</strong> effekter i høj grad ses i<br />
lyset af de markedslignende vilkår, der præger det samlede område. Det<br />
betyder, at der i Holland findes en forholdsvis lang tradition for sammenlignelige<br />
nationale kvalitetsindikatorer, herunder <strong>og</strong>så den brugeroplevede kvalitet,<br />
der måles med de såkaldte CQ-indeks-redskaber. Således er der meget<br />
viden tilgængelig om de enkelte udbydere. Herudover betyder det statslige<br />
niveaus rolle i opgaveløsningen på pleje- <strong>og</strong> omsorgsområdet med centralt<br />
fastsatte funktionsevnevurderinger, ydelsestyper m.m., at der findes systematisk<br />
dokumentation om disse på nationalt niveau.<br />
I Sverige eksisterer der i dag, ligesom i Danmark, et nationalt begrebsapparat<br />
om målgrupper, problematikker, ydelser samt en række såkaldte nationale<br />
kvalitetsindikatorer. En satsning de seneste år har været åbne sammenligninger<br />
af kommunernes opgaveløsning, herunder kvaliteten målt på de nationale<br />
kvalitetsindikatorer <strong>og</strong> brugernes tilfredshed. Der findes ikke nationale<br />
redskaber til at sikre systematiske målinger af den enkelte borgers pr<strong>og</strong>ression.<br />
Ligesom i Danmark besværliggøres tilgængeligheden af systematisk<br />
viden på nationalt niveau om effekterne af indsatserne af de store forskelle i<br />
kommunernes praksis.<br />
140 <strong>Social</strong>området <strong>–</strong> <strong>internationale</strong> <strong>perspektiver</strong>
Change language