STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Firmaet<br />
sådant møde hos general Møller i Kastellet, hvor det lykkedes at sikre private<br />
tilskud til organisationens fortsatte virke i en treårig periode. 289<br />
I 1960 henviste statsminister Kampmann angiveligt organisationen til at tage<br />
en forhandling med departementschef Zeuthen, der imidlertid ikke var indstillet<br />
på at lade organisationen indgå i det da planlagte arbejde med en beredskabsordning.<br />
Efter Krags konstituering som statsminister i 1962 rettede Husfeldt på<br />
ny henvendelse og søgte om økonomisk støtte til organisationen. Ifølge Mørchs<br />
vidneudsagn til <strong>PET</strong> gav statsminister Krag under dennes samtale med Husfeldt,<br />
”formentlig i slutningen af 1962”, sin opbakning til Firmaet. 290 Husfeldts henvendelse<br />
skyldtes, at de arbejdsgiverkredse, der hidtil havde bidraget med penge,<br />
mente, at staten nu burde overtage denne forpligtelse. Husfeldt fik bemyndigelse<br />
til på et møde med arbejdsgivernes repræsentanter i januar 1963 at nævne, at<br />
”statsministeren med sympati så på det arbejde, der blev udøvet fra Arne Sejr<br />
og organisationens side”. 291 Dette udsagn skal dog næppe tages for mere end<br />
høflighedsfraser, og efter henvendelsen til Krag gik organisationens virksomhed<br />
da også i stå. Det fremgår af samme bilag, at Krag formentlig først på dette<br />
tidspunkt er blevet orienteret om Firmaets aktiviteter. Om det var under denne<br />
samtale, at han fik kendskab til aflytningen af Alfred Jensen, vides ikke, men han<br />
blev senest orienteret herom i foråret 1964, nærmere bestemt den 3. april 1964, i<br />
forbindelse med regeringens sikkerhedsudvalgs drøftelse af sagen. 292<br />
De forskellige vidneudsagn i <strong>PET</strong>-redegørelsen peger i retning af, at skiftende<br />
regeringer har været vidende om Firmaet og accepteret dets virke. Hvorvidt forløbet<br />
er foregået præcist som beskrevet ovenfor vides ikke med sikkerhed. De to<br />
hovedkilder, Mørch og Sejr, havde begge en klar interesse i, at politikernes rolle<br />
fremstod markant. Det må da også konstateres, at de nævnte ministre og ledende<br />
oppositionspolitikere tydeligvis ikke har villet involvere sig eller på anden måde<br />
289 Rekonstruktion foretaget på baggrund af Arne Sejrs redegørelse (bilag 30) samt <strong>PET</strong>’s vurdering<br />
af forholdet i <strong>beretning</strong>en sammenholdt med forskellige underbilag, særligt bilag 6 (afhøring af<br />
Mørch samt kontinuationer).<br />
290 Bilag 6, afhøring af Mørch 20. august 1963.<br />
291 ”Det seneste forsøg, der fra bevægelsens side er gjort for at skaffe politisk interesse for denne og<br />
dens arbejde er en henvendelse, som professor Husfeldt har rettet til statsminister Krag… . Professor<br />
Husfeldt havde da en samtale med statsminister Krag i Kandestederne, hvorunder professoren<br />
orienterede statsministeren om Arne Sejr og hans organisation”, cit. i bilag 6, Mørch.<br />
292 ”På statsministerens forespørgsel oplyste Mogens Jensen, at der ikke i aflytningsmaterialet var oplysninger<br />
af interesse for danske myndigheder”, <strong>PET</strong>, efterforskningssag: Ekstrakt af møde i regeringsudvalget<br />
i sikkerhedsspørgsmål, den 3. april 1964.<br />
112 Stay-behind og Firmaet