STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke
hængende væbnet angreb selv giver anledning til, at man i nødværge sikrer sig
deres personer”. 189 Politiinspektør Mogens Jensen uddybede betydningen heraf
i brevet til Justitsministeriet: ”Der vil således ikke blive tale om fra de enkelte
politikredse at give oplysninger om alle personer indenfor kredsen, der kan tænkes
at blive farlige for statens sikkerhed, men kun om personer, der er farlige i
relation til de opgaver, der skal løses af hjemmeværnskompagnierne”. Mogens
Jensen pointerede videre, at han mundtligt ville orientere Justitsministeriet om
de ”retningslinjer efter, hvilken de i den her henseende farlige personer påtænkes
udpeget… .” 190 For at sikre imod misbrug skulle den fremtidige procedure være,
at regionspolitiledelsen kun i tilfælde af overhængende krigsfare måtte udlevere
de forseglede kuverter til distriktslederen, og at beslutning herom skulle træffes
af hjemmeværnschefen og PET’s chef i forening, dog først efter forelæggelse for
regeringen.
Det fremgår af brevet til Justitsministeriet, at PET opfattede den systematiske
indsamling og bearbejdelse af oplysninger som sit vigtigste middel til at forebygge
anslag mod rigets sikkerhed. 191 Derfor var det med nogen undren, at Mogens
Jensen havde noteret sig, at instrukserne til hjemmeværnet ikke indeholdt nogen
formulering om, at det var medlemmernes pligt i fredstid at oplyse politiet
om mistænkelige hændelser eller tegn på femtekolonnevirksomhed. Det hed for
eksempel i hjemmeværnsinstruktionen af 11. juli 1952, at sådanne oplysninger
skulle indberettes til hjemmeværnsmedlemmets foresatte. 192 Mogens Jensen havde
gjort Forsvaret opmærksom på, at dette indsamlingsarbejde efter PET’s opfattelse
var ”identisk med størstedelen af det politimæssige arbejde, der udføres
af det til efterretningsvirksomhed særligt udpegede personel”. 193 Mogens Jensen
havde derfor henstillet til chefen for hærkommandoen og chefen for hjemmeværnet,
at instruktionen af 1. juli 1952 blev tilbagekaldt, og at der udformedes en
ny instruks, som understregede, at meldepligten også gjaldt det stedlige politi.
Hærkommandoen indføjede efterfølgende en bestemmelse i beredskabsbestemmelserne
om, at alle hændelser, som må formodes at være forbrydelser eller forsøg
herpå, burde anmeldes også til politiet. 194
189 Ibid.
190 Ibid.
191 Ibid.
192 Instruktion cit. i ibid.
193 Ibid.
194 PET, emnesag: Takkebrev fra Mogens Jensen til generalmajor E. Kragh af 11. november 1954.
Stay-behind og Firmaet 77