STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Aflytningen i Vester Søhus
samtalerne kun følges, når de fandt sted i lejlighedens opholdsstue. 339 Arne Sejr
hævdede endvidere, at iværksættelsen af aflytningsoperationen lå inden for rammerne
af de opgaver, han efter forhandlingerne med kommandør Mørch havde
fået til opgave at løse, og at det heller ikke gik ud over den givne bemyndigelse,
når han indlod sig i et samarbejde med en udenlandsk tjeneste om iværksættelse
af en sådan operation. 340
Da det præcise indhold af trepartsaftalen fra 1951 ikke kendes, kan det være
svært at forholde sig til rigtigheden af Arne Sejrs udtalelse om, at aflytning af
danske politikere faldt inden for det aftalte. Når man påtænker FE’s traditionelle
uvilje mod at lade udenlandske tjenester operere på dansk grund, må man
forledes til at tro, at Mørch må have været bekymret ved udsigten til en privat
og udenlandsk finansieret aflytningsoperation. På den anden side var han bevidst
om, at Firmaet var den pris, som den danske tjeneste måtte betale for at
opnå støtte på en række andre og for FE mere væsentlige områder. Faktum er,
at Mørch ikke skred ind over for operationen, da han blev vidende om dens
eksistens.
I det daglige var det Frommelt, som stod for aflytningen, der fik dækbetegnelsen
”Buret”. Operationen foregik på den måde, at samtalerne i Alfred Jensens
hjem blev optaget på bånd og efterfølgende renskrevet. Renskrivningen
af båndene blev ligeledes varetaget af Frommelt og dennes hustru. Da arbejdet
med tiden tog overhånd, fik han som nævnt bistand fra en af sine venner fra
modstandsbevægelsen, Mogens Christensen. Også Kjeld Olesen, som han har
forklaret for Kommissionen, var fra oktober 1955 tilknyttet aflytningsprojektet
i fem-seks måneder. 341 Opgaven med at aflytte og renskrive spolerne var så om-
339 Historikerne Kurt Jakobsen og Ole Langes antagelse om, at aflytningen gjaldt soveværelset, er således
ubegrundet: ”blandt de sikkert interessante lyde fra soveværelset fremkom der oplysninger,
der førte til beslutning om et usædvanligt skridt, der dels skulle bidrage til en sprængning af DKP,
dels til at partiets formand endte i CIA’s net”. Jf. Kurt Jacobsen og Ole Lange, ”Larsen, Inf. CIA”,
Information, 31. oktober/1. november 1998.
340 Bilag 16, Sejr, 7. oktober 1963.
341 ”Et par måneder efter vidnets faders begravelse den 29. august 1955, fik vidnet en henvendelse fra
Arne Sejr. Arne Sejr betonede, at det var en meget fortrolig samtale, og dette har vidnet følt sig
bundet af og efterlevet. Vidnet kendte kun Arne Sejr gennem Atlantsammenslutningen og vidste,
at han havde været en særdeles aktiv person i modstandskampen. Arne Sejr forklarede, at det
drejede sig om aflytning af parret Alfred Jensen og Ragnhild Andersen. Vidnet spurgte, hvem der
stod bag beslutningen om aflytningen, og fik at vide, at aflytningen skete i samarbejde med FE og
2 toppolitikere, henholdsvis Urban Hansen og Ole Bjørn Kraft. Ole Bjørn Kraft havde vidnet kun
tidligere mødt i kraft af sit job som elevatorfører på Berlingske Tidende, hvor Kraft kom jævnligt og
Stay-behind og Firmaet 127