STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Konklusion
undersøgelsen ikke omfattede afhøringer af de politikere, der havde sanktioneret
Firmaet, eller for den sags skyld af de erhvervsfolk, der havde doneret penge til
organisationen, kunne ansvaret reelt kun placeres hos Sejrs gruppe og de involverede
FE-medarbejdere. Omvendt kunne Mørch og Sejr udnytte, at deres i øvrigt
plausible oplysninger om, at Firmaets aktiviteter var kontrolleret af ledende
politikere, ikke kunne modsiges, da de sidstnævnte ikke blev afhørt. Mørch og
Sejr understregede begge, at danske politikere havde godkendt konstruktionen.
PET’s undersøgelse af Firmaet giver et sjældent indblik i sammenhængen
mellem politik, efterretningsvæsen og private antikommunistiske grupper i efterkrigstiden.
Dog synes Firma-sagens internationale dimensioner, på trods at
man var klar over forbindelsen til allierede udenlandske myndigheder, at have
stået mere uklart for PET’s ledelse. Mørchs embedspapirer viser, at Firmaet skal
ses som en brik i et større sikkerheds- og udenrigspolitisk spil: Internationalt
efterretningssamarbejde handler i vid udstrækning om at bytte en type informationer
og tjenester for en anden, og selv om hverken Mørch eller andre FE-medarbejdere
var synligt begejstrede ved udsigten til, at danske ”amatører” skulle
arbejde for udenlandske interesser i Danmark, var fordelene på andre områder
af vital betydning for dansk sikkerhed ganske klare. Her tænkes der særlig på de
amerikanske bidrag til den tekniske udbygning af signal-efterretningstjenesten.
Dertil kom, at Firmaet bekæmpede et parti, DKP, som de danske myndigheder
nærede mistillid til.
Der synes heller ikke umiddelbart at være belæg for at betegne Firmaet som
”en aflægger af Socialdemokratiet”, selv om Firmaet havde forbindelse til ledende
socialdemokrater i AIC, regering og Folketing. Der var tale om et primært borgerligt
netværk med særlig tilknytning til Det Konservative Folkeparti og danske
erhvervskredse. Ledende politikere fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Socialdemokratiet accepterede Firma-konstruktionen, idet de havde forståelse
for de overordnede strategiske og sikkerhedspolitiske hensyn, som efterretningstjenesten
måtte tage. Dog var det, som sandsynliggjort i denne beretning, afgørende,
at de implicerede ministre kunne forbeholde sig retten til at gøre ophævelser
og overlade ansvaret til Arne Sejr, såfremt arrangementet skulle blive
kendt. Det var derfor nødvendigt med en ”bufferzone” mellem regeringen og
Firmaet. Den fik man med oprettelsen af et forretningsudvalg bestående af Erik
Husfeldt, Ebbe Munck og Mørch. Sidstnævnte skulle komme med præcise anvisninger
og dessiner, som Arne Sejr, den operative leder af organisationen, skulle
tilrettelægge sit arbejde efter, mens de to første orienterede forskellige ministre
om, hvad de mente, regeringen burde være orienteret om.
Stay-behind og Firmaet 193