16.07.2013 Views

STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke<br />

Den 26. april 1952 blev der afholdt møde hos distriktslederen i hjemmeværnet<br />

i Århus, hvor også Geertsen, kaptajn Willumsen (FE), kaptajnløjtnant Erling<br />

J. Harder (FE) og en repræsentant for <strong>PET</strong> deltog. <strong>PET</strong> meddelte videre den 13.<br />

maj 1952, at der var truffet aftale om, at Geertsens våben skulle afleveres til hjemmeværnets<br />

depot i Randers. I de våben, som efterfølgende blev opbevaret for<br />

politiets regning, var numrene udfilet, hvilket Geertsen begrundede med, ”at de<br />

er tænkt anvendt i en partisankrig”. Den 23. juli 1952 indleverede Geertsen yderligere<br />

tre stk. tyske rifler, som han ikke havde kunnet inddrage tidligere, da den<br />

person, der opbevarede dem, var bortrejst. Geertsen hævdede, at alle våben nu<br />

var indleveret, hvilket skulle vise sig senere ikke at holde stik. Den 20. august<br />

1952 blev de af Geertsens indsamlede våben overført til Hærens våbenarsenal.<br />

I 1957 udleverede Geertsen et foto til politiet, der viser de våben, som politiet<br />

havde registreret i 1952 (se billede på omslaget).<br />

Ved en efterfølgende retssag i 1955 blev Geertsen dømt ved Århus Civilret i de<br />

søgsmål, som en række erhvervsfolk havde anlagt i 1953. Geertsens forsvarsposition<br />

var svækket, idet de folk, han mente at have indgået aftale med fra Forsvaret<br />

og Politiets Efterretningsafdeling, ikke kunne føres som vidner. De implicerede<br />

myndigheder nægtede samtykke hertil. Geertsen forklarede under retssagen,<br />

at han i foråret 1948 blev opsøgt af en daværende kaptajn i efterretningstjenesten,<br />

som tilkendegav, ”at man burde sikre sig på en eller anden måde mod en<br />

kommende revolte”. Geertsen sluttede op om ideen og fandt blandt gamle modstandsfolk<br />

de elementer, der kunne indgå i et sådant beredskab. FE-kaptajnen<br />

fortalte angiveligt, at udgifterne til opstilling mv. af en sådan styrke skulle tilbagebetales<br />

af staten, og at der skulle indsamles midler til et sådant udlæg. Geertsen<br />

førte regnskab over de indsamlede beløb (100-110.000 kr.), ligesom han foreviste<br />

oberstløjtnant Kongstorp en række notater herom under et forsøg på at få<br />

udlæggene dækket af FE. Geertsen og Kongstorp havde herefter en samtale med<br />

oberstløjtnant Schou, som fortalte, at han vidste, at den pågældende FE-kaptajn<br />

”havde været ude på en ekspedition for at starte korps af den pågældende art,<br />

men at dette var sket uden mandat fra efterretningstjenesten, der fralagde sig<br />

ethvert ansvar”. 164<br />

Geertsen forklarede i retten i Århus, at hans ”legalt illegale” kompagni talte<br />

125 mand, og at de indsamlede midler var blevet anvendt til indkøb af våben<br />

samt til at dække udgifter i forbindelse med fire øvelser på øen Hjelm. Ifølge<br />

Geertsens forklaring var den af ham opstillede styrke kendt af Politiets Efter-<br />

164 <strong>PET</strong>, emnesag: Udskrift af Dombogen for Civildommerembedet i Århus, 23. november 1953.<br />

68 Stay-behind og Firmaet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!