STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke<br />
Den 26. april 1952 blev der afholdt møde hos distriktslederen i hjemmeværnet<br />
i Århus, hvor også Geertsen, kaptajn Willumsen (FE), kaptajnløjtnant Erling<br />
J. Harder (FE) og en repræsentant for <strong>PET</strong> deltog. <strong>PET</strong> meddelte videre den 13.<br />
maj 1952, at der var truffet aftale om, at Geertsens våben skulle afleveres til hjemmeværnets<br />
depot i Randers. I de våben, som efterfølgende blev opbevaret for<br />
politiets regning, var numrene udfilet, hvilket Geertsen begrundede med, ”at de<br />
er tænkt anvendt i en partisankrig”. Den 23. juli 1952 indleverede Geertsen yderligere<br />
tre stk. tyske rifler, som han ikke havde kunnet inddrage tidligere, da den<br />
person, der opbevarede dem, var bortrejst. Geertsen hævdede, at alle våben nu<br />
var indleveret, hvilket skulle vise sig senere ikke at holde stik. Den 20. august<br />
1952 blev de af Geertsens indsamlede våben overført til Hærens våbenarsenal.<br />
I 1957 udleverede Geertsen et foto til politiet, der viser de våben, som politiet<br />
havde registreret i 1952 (se billede på omslaget).<br />
Ved en efterfølgende retssag i 1955 blev Geertsen dømt ved Århus Civilret i de<br />
søgsmål, som en række erhvervsfolk havde anlagt i 1953. Geertsens forsvarsposition<br />
var svækket, idet de folk, han mente at have indgået aftale med fra Forsvaret<br />
og Politiets Efterretningsafdeling, ikke kunne føres som vidner. De implicerede<br />
myndigheder nægtede samtykke hertil. Geertsen forklarede under retssagen,<br />
at han i foråret 1948 blev opsøgt af en daværende kaptajn i efterretningstjenesten,<br />
som tilkendegav, ”at man burde sikre sig på en eller anden måde mod en<br />
kommende revolte”. Geertsen sluttede op om ideen og fandt blandt gamle modstandsfolk<br />
de elementer, der kunne indgå i et sådant beredskab. FE-kaptajnen<br />
fortalte angiveligt, at udgifterne til opstilling mv. af en sådan styrke skulle tilbagebetales<br />
af staten, og at der skulle indsamles midler til et sådant udlæg. Geertsen<br />
førte regnskab over de indsamlede beløb (100-110.000 kr.), ligesom han foreviste<br />
oberstløjtnant Kongstorp en række notater herom under et forsøg på at få<br />
udlæggene dækket af FE. Geertsen og Kongstorp havde herefter en samtale med<br />
oberstløjtnant Schou, som fortalte, at han vidste, at den pågældende FE-kaptajn<br />
”havde været ude på en ekspedition for at starte korps af den pågældende art,<br />
men at dette var sket uden mandat fra efterretningstjenesten, der fralagde sig<br />
ethvert ansvar”. 164<br />
Geertsen forklarede i retten i Århus, at hans ”legalt illegale” kompagni talte<br />
125 mand, og at de indsamlede midler var blevet anvendt til indkøb af våben<br />
samt til at dække udgifter i forbindelse med fire øvelser på øen Hjelm. Ifølge<br />
Geertsens forklaring var den af ham opstillede styrke kendt af Politiets Efter-<br />
164 <strong>PET</strong>, emnesag: Udskrift af Dombogen for Civildommerembedet i Århus, 23. november 1953.<br />
68 Stay-behind og Firmaet