STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Aflytningen i Vester Søhus
ede aftaler. Firmaet synes at have virket inden for de overordnede rammer, som
atlantpagtalliancen mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og
Venstre havde udstukket. 503
Firmaet skal først og fremmest forstås i lyset af et kompliceret forhandlingsforløb
mellem ME/GE og Washington, som fandt sted i perioden 1946-51. At de
danske myndigheder endte med at acceptere Arne Sejr og Erik Husfeldts virksomhed
skyldtes, at Firmaet i 1951 blev radikalt omdefineret i forhold til, hvad
man fra amerikansk side oprindelig havde tænkt sig, samt at GE opnåede vitale
fordele på andre og for Danmark mere væsentlige områder. Det er sigende, at
da Mørch som ovenfor beskrevet fik at vide, at aflytningen af Alfred Jensen var
standset, blev han vred. Hans vredesudbrud skyldtes dog ikke, at en givtig kilde i
DKP dermed var tørret ud. Hans bekymringer var et helt andet sted, nemlig hos
de eksisterende bilaterale aftaler med en udenlandsk allieret partner. At ledende
danske politikere fra både Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet
havde forståelse for Mørchs dispositioner, siger mere om deres prioritering
af råderummet for udenrigspolitikken, end det gør om deres ellers oprigtige
antikommunistiske holdninger.
For Mørch og de politikere, der måtte have været orienteret om aflytningen,
har valget mellem at undgå at krænke et ledende DKP-medlems privatliv eller
acceptere en krænkelse, men samtidig styrke Danmarks selvbestemmelse og
sikkerhed på andre områder, givet været et relativt nemt valg. Firma-sagen illustrerer
med al tydelighed politikeres og embedsmænds dilemma i forhold til det
civile samfund og dets moralbegreber, når der skal træffes beslutning om, hvad
der er i landets interesse.
503 Om den oprindelige grundlæggende konsensus i NATO-spørgsmålet mellem de tre partier se Rasmus
Mariager, ”Den brede enigheds ophør. Om baggrunden for det sikkerhedspolitiske opbrud i
begyndelsen af 1980erne – og noget om socialdemokratisk exceptionalisme i dansk samtidshistorie”,
Historisk Tidsskrift, 2, 2005.
Stay-behind og Firmaet 177