STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Firmaet
Da sådanne spørgsmål berørte forsvarsstabens politik, måtte han som dens repræsentant
i organisationen rådspørges.” 307
Samme passage vidner om et andet forhold, som er overset af den eksisterende
forskning, der bygger på Frommelts og Sejrs udsagn, nemlig at Erik Husfeldt var
øverste politiske leder af organisationen. Under PET’s afhøring af Husfeldt kom
det frem:
118 Stay-behind og Firmaet
”at denne betegnelse godt kan forsvares under hensyn til, at han havde påtaget
sig over for politikkerne, der blev nævnt i rækkefølge Hans Hedtoft, H.C. Hansen
samt Erik Eriksen – at tilkendegive sin faste overbevisning, at et arbejde af den af
Arne Sejr generelt skitserede karakter var ikke blot vigtigt, men også nødvendigt.
Professoren søgte på denne måde at medvirke til, at organisationen vandt ikke blot
politikernes sympati, men også deres direkte støtte… . Professor Husfeldt udtaler,
at han fra begyndelsen har været fuldt ud informeret om de generelle retningslinier
for organisationens virksomhed, herunder også om de mellem Arne Sejr,
kommandør Mørch og amerikanerne trufne generelle samarbejdsaftaler”. 308
Mørch bekræftede også over for PET, at Husfeldt var ”en art overleder for hele
foretagendet og organisationens politiske forbindelsesled til regeringen”. 309 Det
var med andre ord den kontakt, der muliggjorde, at politikerne havde mulighed
for at få hånd i hanke med foretagendet, og at der samtidig ikke formelt kunne
drages forbindelseslinjer mellem Sejrs virksomhed og Christiansborg. Under en
afhøring den 8. november 1963 forklarede Mørch, at han ikke huskede alle de
indgåede aftaler om Firmaet i detaljer, men at han stod inde for de på ovennævnte
forretningsudvalgsmøde trufne foranstaltninger, herunder også at han
var den, som Firmaet skulle rådføre sig med i efterretningsspørgsmål. Mørch
pointerede dog, at dette ikke var ensbetydende med, at FE havde givet deres opbakning
til aflytningen af Alfred Jensens lejlighed, som han først blev orienteret
om på et senere tidspunkt (se næste kapitel). Mørch gjorde endvidere opmærksom
på, at han havde bemyndigelse til at indgå samarbejdsaftaler med udenlandske
efterretningstjenester. Han forklarede desuden, at han i årenes løb havde
ført utallige samtaler med de af den allierede myndighed i aflytningsperioden i
København stationerede repræsentanter om problemerne i forbindelse med den
307 Bilag 15, 30. september 1963.
308 Bilag 19, Husfeldt, 11. november 1963.
309 Bilag 6, Mørch, 20. august 1963.